Annonce
Bolig og livsstil

Evigt overforbrug? Sådan bekæmper du overtræk

Et klart mål og et kritisk blik på dig selv og dit forbrug kan være vejen til at nå din økonomiske mål. Foto: Reuters/Axel Schmidt / Reuters

Spenderer du rub og stub hver måned? Det lyder skørt, men så har du måske for mange penge til forbrug.

Egentlig går der en ok løn ind på kontoen hver måned, men det er som om, at overskuddet altid forsvinder, og når der skal købes sommerferie, er der bare aldrig kommet helt nok penge ind på opsparingen.

Hvis det lyder som et scenarie, du kan genkende, er problemet ikke, at du har for få penge. Problemet kan omvendt være, at du har så mange penge, at du mister blikket for dine mål og begrænsninger.

- Vi kommer nemt til at opføre os, som om vi har råd til alting. Men selv med et godt rådighedsbeløb hver måned, kan man ikke købe alt, man falder over, forklarer Trine Baadsgaard, der er aktuel med bogen "Et år uden overforbrug".

For hvis du har så stort et rådighedsbeløb hver måned, at du ikke føler, du bliver nødt til at føre kontrol med dine udgifter, så mister købene deres værdi, og du regner dem ikke for noget - heller ikke de store køb.

- Man kommer nemt til at bruge penge uden at tænke over det. Særligt, hvis man ikke har taget aktivt stilling til, hvad der er vigtigt for mig, siger Trine Baadsgaard.

Er familiens rådighedsbeløb så stort, at du måske ligefrem kan købe en cykel til junior eller flybilletterne til påskeferien, uden du har brug for at konsultere kontoen, så har du måske givet dig selv så mange penge mellem hænderne, at du glemmer at prioritere efter det, der giver dig mest værdi.

- Men du kan ikke både få alle mulige tilfældige køb og samtidig opnå store drømme, som job på deltid, en stor rejse eller en pensionsopsparing, der tager kegler, minder Trine Baadsgaard om.

Derfor er det vigtigt at tale højt om og tage stilling til, hvad der vil give dig mest værdi i livet. Drømmene skal holdes op mod de køb, som hverdagen ellers byder på.

- Sørg gerne for, at du ikke kan røre drømmepengene. Du kan flytte dem over på en opsparing eller overføre det rådighedsbeløb, du har aftalt med dig selv, til en anden konto, du hæver fra, råder Trine Baadsgaard.

For hvis hele lønnen forsvinder måned efter måned, uden der bliver luft i økonomien til at sætte til side, så er det ikke nok at tale højt om, hvad drømmene er.

- Hvis du gør det samme som altid, så får du det samme resultat som altid. Netbank er en gave udi at få tal på, hvor mange penge du egentlig bruger på ting, som ikke bidrager til din drøm, siger Trine Baadsgaard.

Hun understreger, at livet uden overforbrug ikke betyder, du aldrig kan komme ud og shoppe igen. Men ved at tage stilling til, om du reelt mangler noget - en ny skjorte eller sommerdyner - kan det blive nemmere at hænge den sorte kjole tilbage på stangen og bruge en af kjolerne i skabet derhjemme i stedet.

Fakta: Find penge til din livsdrøm med et SMART mål

- SMART = Specifikt, målbart, ambitiøst, realistisk og tidsbestemt.

- Gode mål kan være at komme af med forbrugsgæld eller dyre kassekreditter, opbygge en sum til nødstilfælde eller spare op til den rejse, du altid har tænkt på.

- Del planen op i små milepæle, særligt hvis den er lidt langsigtet. En jordomrejse til 100.000 kroner kan brydes ned til 30.000 om året, 2500 om måneden eller 675 om ugen.

- Giv dig selv luft i budgettet. Sæt ikke et mål, der gør det umuligt at leve godt, og vær ikke for optimistisk med dine muligheder for at spare op.

- Slip kontrollen med dit mål. Opret konti og sæt automatiske afbetalinger op. Sørg for, at du ikke skal gøre noget, for at din økonomi af sig selv arbejder hen imod dit mål.

- Gør din plan visuel. Hent en app til nedtælling, eller tegn din plan, så du kan skravere, hver måned du er kommet nærmere.

- Beløn dig selv, når du når de mindre milepæle i din plan.

Kilde: raadtilpenge.dk

/ritzau fokus/

  • A Adidas shoebox stands above a Zalando cardboard box on a staged scene in Berlin
    Et klart mål og et kritisk blik på dig selv og dit forbrug kan være vejen til at nå din økonomiske mål. Foto: Reuters/Axel Schmidt / Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem