Annonce
Bolig og livsstil

Få et sundere køleskab med den rigtige organisering

Der er ikke nogen grund til at opbevare brød i køleskabet. Der bliver det faktisk hurtigere kedeligt, end hvis man opbevarer det i en lukket brødkasse eller i fryseren, fortæller professor Leif Skibsted. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hold modne og umodne grøntsager adskilt, og pas på de sure fødevarer. Få professorens råd til at organisere køleskabet.

Halvtomme flasker, bøtter og glas kan hobe sig op i køleskabet. Og jo mere der samler sig, jo mindre bliver overblikket over, hvad man egentlig har derinde.

Men man kan gøre sig selv en stor tjeneste ved at skabe orden og overblik i køleskabet - både for madkvaliteten og sundhedens skyld.

Det fortæller Leif Skibsted, som er professor i fødevarekemi ved Københavns Universitet.

1) Grønt

Har man grøntsagsskuffer i bunden af køleskabet, skal man endelig bruge dem, for her er temperaturen rigtig fin til grøntsagerne, fortæller Leif Skibsted.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvad man opbevarer sammen.

- Nogle grøntsager spiser vi modne - eksempelvis tomater - og de udsender nogle stoffer, som også modner andre grøntsager som for eksempel en agurk, som vi spiser grøn og umoden, siger Leif Skibsted.

- Derfor skal man ikke opbevare tomater og agurker sammen. De modne og de umodne ting skal holdes adskilt. Ellers skal man komme dem i lukkede plastikposer, forklarer han.

Tomater kan sagtens opbevares uden for køleskabet, tilføjer han.

2) Opbevaring af sure fødevarer

Syrnede mælkeprodukter og citroner har det til fælles, at de er sure fødevarer.

Og det har betydning for, hvordan man må opbevare dem.

- Man må aldrig pakke sure ting ind i sølvpapir. Det er aluminium, og sure ting opløser aluminium, siger Leif Skibsted og uddyber:

- Hvis man har en salat med eddikesyre fra dressing, bør man bruge en plastikpose eller lægge en tallerken over.

Har man en halv citron, som man pakker ind i aluminiumsfolie, vil man kunne se, at det nærmest ruster, tilføjer han.

- Aluminium er ikke akut giftigt, men en konstant udsættelse for aluminium i vores kost og vand kan være en risiko, siger Leif Skibsted.

3) Organisering

Det er vigtigt at tænke over, hvordan man opbevarer kød i køleskabet. Der er nemlig en risiko forbundet med det, hvis der ligger kødsaft på køleskabshylden, eller der drypper kødsaft ud på andre fødevarer.

- Hvis der kommer kyllingesaft ned på grøntsager, ost eller brød, som ikke varmebehandles, så er det farligt, fortæller Leif Skibsted og tilføjer:

- Man bør komme det i en plastikpose, som lukkes med en knude eller clips.

Kød kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier som eksempelvis salmonella eller campylobacter, som kan give slem mavepine, opkast og feber, forklarer Inge-Lis Kyllesbæk Andersen fra Fødevarestyrelsen.

Det gælder også, at jordbakterier fra grøntsagerne ikke skal komme i kontakt med andre fødevarer.

4) Datoer

Lars Münter, som er sekretariatschef hos Rådet for Bedre Hygiejne, fortæller, at der i nogle køleskabe kan gemme sig mange fødevarer, som simpelthen når at blive for gamle.

Han råder til at oparbejde et system og en rutine, hvor man - eksempelvis ved hjælp af fødevarernes placering - kan få overblik over, hvad der har stået i køleskabet i længst tid.

Leif Skibsted slår også ned på dato og holdbarhed i køleskabet. Her skal man huske at skelne mellem formuleringerne, råder han.

For man kan som udgangspunkt stadig bruge en fødevare, der har overskredet datoen for "mindst holdbar til" eller "bedst før".

Man bør til gengæld ikke længere bruge en fødevare, der har overskredet "sidste anvendelsesdato".

/ritzau fokus/

  • BM
    Der er ikke nogen grund til at opbevare brød i køleskabet. Der bliver det faktisk hurtigere kedeligt, end hvis man opbevarer det i en lukket brødkasse eller i fryseren, fortæller professor Leif Skibsted. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale