Annonce
Bolig og livsstil

Få fotoeksperternes fif til at forevige feriebillederne

Når man redigerer sine billeder, skal man bruge sit blotte øje, indtil man er tilfreds med resultatet. Foto: Free/Colourbox

Der findes mange brugervenlige værktøjer, der kan få ens billeder til at fremstå endnu flottere. Her får du eksperternes fif til at blive en fotofeinschmecker.

Knips. Knips. Knips. Sommerferien fyldes forhåbentligt med masser af søde minder, som ofte bliver foreviget på kameraet eller telefonen.

En del deler deres billeder på sociale medier, men der er stadig masser af muligheder for at få ferieoplevelserne i hånden rent fysisk.

Startprisen på fremkaldelsen af et almindeligt billede i det typiske standardmål på 10 x 15 centimeter ligger på alt mellem 48 ører til 1 krone.

Nogle gange kan prisen være den eneste forskel, for en del billedbrands bruger samme fotolaboratorier, fortæller Klaus Nygaard, der er chefredaktør for magasinet Digital Foto.

Oveni koster det selvfølgelig ekstra, hvis man eksempelvis ønsker et større format, et andet trykmateriale, kanter eller en anden overflade på fotoet, tilføjer han.

- Papirkvaliteten spiller en stor rolle i forhold til prisen. Vi anbefaler, at man går efter semimat papir, siger Klaus Nygaard og uddyber:

- Nogle tror, at hvis bare papiret er blankt, bliver billederne flottere og mere skinnende. Men så kan man også se refleksioner og fedtefingre.

I stedet for at sortere billederne, når man modtager dem, kan man mange steder bestille en fotobog, hvor alle minderne allerede er trykt i.

Enten kan man downloade et gratis program til sin computer fra fotoudbyderne og nørkle med det selv eller blot uploade sine fotos på fremkalderens hjemmeside, som laver layoutet.

I dag har nyere kameraer og telefoner så høj opløsning i sig, at man kan fremkalde flotte fotos i helt op til A4-format.

Men fremkalder man et tilsendt billede, kan opløsningen godt falde i forhold til originalen. Heldigvis kan mange fotoudbydere analysere, om billedets kvalitet er god nok.

Inden man sender sine fotos til fremkaldelse, kan man redigere dem ekstra flotte, lyder det fra Bertel Stokholm, der underviser i fotografering ved Medieskolerne.

- Mange mobiltelefoner i dag tager langt hen ad vejen fantastiske billeder. Hvor godt klarer de mod- og medlys, er som regel dér, de kommer til kort, siger han og fortsætter:

- Der er virkelig gode redigeringsmuligheder - også i ens telefon - hvor man kan hive i skyggerne eller gøre billedet mørkere eller lysere. Det er blevet meget nemt. Man skal bare bruge sine øjne til det.

Klaus Nygaard anbefaler at redigere billederne i Adobes Photoshop-app, Lightroom, som fås gratis til telefoner.

Især bør man skrue op for farvemætheden og skarpheden for at give kontrast og glød, medmindre man ønsker at camouflere eksempelvis porer og linjer i huden.

- Når man ser billedet på en skærm, er det en masse lysende pixels, der viser det. Det ser som regel skarpt og fint ud, men når det så kommer ud på print, bliver det en lille smule mere uldent, siger han.

- En god tommelfingerregel er, at skarpheden, man giver billederne i redigeringen, skal se ud, som om det lige er ved at blive for overdrevet. Så plejer det at passe til print, lyder det fra Klaus Nygaard.

Et tip er at sende et par feriefotos til fremkaldelse for at teste resultatet, inden man sender hele bunken afsted.

Er man fotofeinschmecker, kan man også overveje at købe en fotoprinter og printe sine minder ud med det samme derhjemme.

- De koster fra 500 kroner og opefter. Fra 700 til 1000 kroner kan man få en af virkelig god kvalitet. De fleste mennesker, der ikke er fotografer eller eksperter, vil ikke kunne se forskel på de billeder og professionelt fremkaldte billeder.

Fakta: Forevig feriebillederne

- Fremkald billederne på semimat papir.

- Redigér eventuelt billedernes farvemæthed og skarphed med kameraets indbyggede redigeringsværktøjer eller apps.

- Bestil billederne i både en fysisk og en elektronisk bog.

Kilder: Digital Foto, Bertel Stokholm.

  • Kamera
    Når man redigerer sine billeder, skal man bruge sit blotte øje, indtil man er tilfreds med resultatet. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen