Annonce
Bolig og livsstil

Få sandheden om seks myter om solcreme

Danskerne bruger i gennemsnit kun en tredjedel af den mængde solcreme, der skal til for at opnå den faktor, der står på flasken. Foto: Free/Colourbox

Der er mange udbredte myter og misforståelser om sol og solcreme. Her udrydder eksperterne seks af slagsen.

Man skal blive rød for at blive brun. Det er bare en af de sejlivede myter, der dukker op hvert år sammen med sommersolen.

Peter Dalum, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne hos Kræftens Bekæmpelse, tager dig her gennem seks af slagen og skiller misforståelser fra fakta.

1) Man kan se, om man har fået for meget sol ved at holde øje med sin hud

- Folk glemmer, at der er en ret lang forsinkelse, fra man har fået for meget sol, til man kan se det på huden, siger Peter Dalum og uddyber:

- Så man kan ikke sidde og holde øje med huden og tro, at hvis den ikke ser rød ud, så kan man sagtens blive siddende.

Rødmen kan nemlig sagtens komme snigende om aftenen, eller man mærker først, at huden er øm, når man går i bad, tilføjer han.

2) Man kan mærke på temperaturen, om uv-indekset er kraftigt

- En anden myte er, at solens styrke hænger sammen med temperaturen, siger projektchefen fra Solkampagnen.

- Det er ikke, fordi det er helt forkert, men det kan også snyde, siger han.

Et klassisk eksempel er, når forårssolen efter en lang vinter titter frem. Varmegraderne er endnu ikke rigtig fulgt med, men strålerne kan alligevel godt være relativt kraftige. Så en forårsrød næse er ikke et særsyn.

- Det kan også være oppe i bjergene. Der stiger uv-indekset ret kraftigt, men det er ikke nødvendigvis varmt. Der kan man virkelig få nogle ubehagelige forbrændinger i ansigtet og i nakken, fortæller Peter Dalum.

3) Du kan være ti gange så længe i solen med faktor 10

I teorien ja - i realiteten nej. Det er projektchef Peter Dalums svar på spørgsmålet om, hvorvidt man kan være ti gange længere tid i solen med faktor 10.

- Hvis man brugte solcreme optimalt, det vil sige smurte den helt rette mængde på - to milligram per kvadratcentimeter hud - så er det i princippet rigtigt. Men i realiteten er det ikke sådan, siger Peter Dalum.

Han forklarer, at man ikke får den teoretiske beskyttelse, når man ikke har smurt nok på, man sveder, smører solcremen ujævnt på, får sand på og skyller det af.

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen har vist, at danskerne i gennemsnit kun bruger omkring en tredjedel af den mængde solcreme, man bør, for at få den dækning, der står på flasken.

4) Du kan stege, når bare du er smurt ind i solcreme

En ny undersøgelse fra Kosmetik- og Hygiejnebranchen blandt kvinder viser, at en tredjedel ligger længere tid i solen, når de bruger solcreme. Men det er altså ikke meningen, at man skal bruge solcremen til at stege.

- Det er en ærgerlig misforståelse, for selv om solcreme er et vigtigt middel i kampen mod hudkræft, så giver det ikke carte blanche til opholde sig i solen ubegrænset, udtaler administrerende direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen Helle Fabiansen.

Solkampagnens råd er derfor også, at solcreme ikke skal bruges til at forlænge den tid, man er i solen, men bruges som beskyttelse, når man er i direkte sol - i kombination med solrådene om skygge, solhat og dækkende tøj.

5) Rødme er en del af at blive brun

Hører du til dem, der tror, at hvis man bliver rød i dag, bliver man brun i morgen? Så har du misforstået kroppens reaktioner.

- Det er i virkeligheden to forskellige processer. Rødmen skyldes en form for betændelsestilstand, hvor det brune kommer af frigørelse af melanin, som er et naturligt beskyttelsesstof, vi har i huden, siger Peter Dalum og uddyber:

- Det er ikke sådan, at der kommer for meget melanin, og så bliver vi røde - det er to helt forskellige processer. Så det er ikke sådan, at man skal blive rød for at blive brun.

Tværtimod risikerer man, at huden skaller af, tilføjer han.

6) Det hjælper at brune sig i solariet før ferien

Peter Dalum oplever, at der er en myte om, at man skal forbrune sig i solariet før en solferie. Så skulle man ifølge myten være bedre beskyttet, når man møder den stærke sol på ferien.

- Man får en meget lille effekt, og samtidig udsætter man sig selv for kræftfremkaldende stråler på ret voldsom vis. Det anbefaler vi bestemt ikke, siger han.

/ritzau fokus/

  • solcreme sommer
    Danskerne bruger i gennemsnit kun en tredjedel af den mængde solcreme, der skal til for at opnå den faktor, der står på flasken. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt