Annonce
Bolig og livsstil

Få succes med at dyrke din egen chili

En enkelt chiliplante kan give masser af frugter. Har du plantet nogle stykker, kan du også sylte og tørre dine chilier sidst på sæsonen og dermed forlænge den tid, du kan bruge af de hjemmedyrkede chilifrugter. (Arkivfoto) Foto: Kjersti Hjelmen/Ritzau Scanpix

Der går mange måneder, fra du sår, til du kan krydre maden med dine egne stærke chilier. Så skynd dig at skyde processen i gang.

Chilidyrkning er tæt på at være en religion, og de mest dedikerede på feltet har siden november været i gang med avancerede sorter, der kræver alskens udstyr og vækstlamper.

Vil du i gang på gammeldags manér uden det store udstyrsstykke, så skal du slå til senest i februar, for chilifrugterne har en lang udviklingstid.

- På vores kolde breddegrader er man nødt til at starte tidligt, for planten skal have en vis bladmasse, før den begynder at sætte blomster og deraf frugter, siger Anja Barfod, som er gartner hos Haveselskabet.

- Det er lidt det samme med artiskokker, der er kæmpestore planter, som også skal sås nu. De skal yde meget, og her hos os er de på deres nordlige grænse, tilføjer hun.

Du kan bruge såbakker til forspiringen. Fyld dem med så- og priklejord, sørg for, at jorden er let fugtig, og læg et eller to af de bittesmå chilifrø i hvert rum.

- Det er vigtigt, at du ikke bruger havejord eller plantejord, for der må ikke være gødning eller kraft i jorden, siger Dorthe Kvist, der er havedesigner og indehaver af Meltdesignstudio.

- Bruger du en håndfuld fra haven, risikerer du også, at der er ukrudtsfrø i, tilføjer hun.

Frøene skal lige trykkes ned i jorden, så der er kontakt. I starten kan du pakke den ind i en plastikpose, for her er varme og fugt det vigtigste.

- Du kan lægge et plastiklåg over eller bruge et lille minidrivhus. Det er med til at holde på fugten, som hurtigt fordamper indendørs, siger Dorthe Kvist.

Sæt dem så i en vindueskarm med masser af indirekte sol. Ellers bliver de små spirer lange, tynde og ranglede, fordi de søger desperat efter lyset.

- Man vil hellere have nogle små, kraftige spirer, for de har bedre forudsætninger for at klare sig, siger hun og tilføjer:

- Man behøver ikke at give ekstra lys, men jeg giver dem selv plantelys for at forkæle dem, fordi vores dage stadig er så korte.

Det tager gerne 5-30 dage, før frøene spirer - afhængigt af sorten. Og efter yderligere et sted mellem en og fire uger skal spirerne pottes om.

- Når planten når en vis størrelse, kan du knibe den, så den bliver mere busket. Knib den blomst af, som dannes der hvor hovedstammen deler sig første gang. Så forgrener planten sig, forklarer Dorthe Kvist.

- Fjern de første syv blomster, så bliver planten kraftigere og giver flere frugter, tilføjer hun.

Men du skal altså væbne dig med tålmodighed, før der er noget at plukke af. Det tager op mod syv måneder, før der er modne frugter, så det vil være midt eller sidst på sommeren.

Hvis du får held med dine chilifrugter, og smagen sidder lige i skabet, kan du skrabe frø ud af de modne frugter og gemme dem til næste år.

Lad frøene gennemtørre på en tallerken, og opbevar dem i eksempelvis en tændstikæske et mørkt og køligt sted.

/ritzau fokus/

  • RØD CHILI RØDE CHILIER CHILIFRUGTER
    En enkelt chiliplante kan give masser af frugter. Har du plantet nogle stykker, kan du også sylte og tørre dine chilier sidst på sæsonen og dermed forlænge den tid, du kan bruge af de hjemmedyrkede chilifrugter. (Arkivfoto) Foto: Kjersti Hjelmen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen