Annonce
Bolig og livsstil

Fie Laursen: Mine drømme er større end folks had til mig

Fie Laursen udgiver sin første dansksprogede single, "Justin", 14. juli. Foto: Free/Mathilde Boe

Under overfladen gemmer der sig en ukuelig fandenivoldskhed, som har gjort hende til den, hun er i dag.

Der skal en god portion fandenivoldskhed til for at hamle op med den modstand, som Fie Laursen har mødt i sit virke som blogger, forfatter og Youtube-fænomen.

I løbet af årene er den 21-årige blogger blevet omtalt på godt og ondt, og Fie Laursen oplever selv, at mange mennesker i dag har en holdning til hendes person.

Nu er hun igen aktuel, og denne gang i rollen som sangerinde. Og skulle et kor af kritikere møde hende, tager hun det med oprejst pande.

For Fie Laursen handler det nemlig om at turde tro på sig selv, også når andre ikke gør det.

- Mine drømme er større end folks had til mig. Hvis jeg blev ved med at lytte til folk, så ville jeg miste troen på mig selv, siger hun og fortæller, at hun fra barnsben har haft en indre kampgejst, fordi folk fortalte hende, at hun ikke kunne noget.

Og både modstand og fordomme er hun gennem karrieren også blevet konfronteret med flere gange. Allerede som 14-årig blev Fie Laursen et kendt ansigt, og som ung teenager var det svært at vænne sig til.

- Fra jeg var 14 år til 18 år, var jeg fuldstændig skødesløs og tænkte slet ikke over konsekvenserne ved at være en offentlig person. Og det er blevet til billeder af min krop og billeder af mig, hvor jeg er stiv, fortæller Fie Laursen.

Meningerne om hendes person var mange, men hun var ung og godtroende dengang, forklarer Fie Laursen, der ikke længere lader sig ryste af andres meninger.

Hun har tidligere forfulgt drømmen om en pladekontrakt, dog uden held.

Men selv om jagten på en plads i scenelyset tidligere er glippet for Fie Laursen, så tror hun stålsat på, at gennembruddet venter lige om hjørnet.

- Med "Broken Soul" (tidligere single fra Fie Laursen, red.) vidste jeg godt, at det ikke blev et hit, men det var en personlig tekst, som jeg håbede, at folk kunne bruge til noget.

- Den nye sang, ved jeg bare, er et hit. Hvis den ikke bliver det, bliver jeg overrasket. Den er meget ung, fjollet og i tråd med den nye generation, siger hun.

Og skulle hun igen blive mødt af modstand, så er der altid én historie fra barndommen, som hun finder styrke i.

- Da jeg var helt lille, var vi to piger, som skulle synge "Puff den magiske drage" til et skolearrangement. Jeg elskede at synge og glædede mig.

- Den anden pige havde aftalt med de andre børn, at hun skulle lade være med at synge, så jeg var den eneste, der sang, siger Fie Laursen og fortæller, hvordan hele salen endte med at grine af hende.

Alligevel fortsatte hun med at synge. For hun ville vise, at ingen skulle få hende ned med nakken.

Den populære blogger indrømmer, at det ikke altid har været nemt at holde gejsten oppe. Men de hårde, lærerige år ville hun bestemt ikke have været foruden.

- Var jeg ikke blevet mobbet som barn, så ville jeg ikke have haft den indre kampgejst, som driver mig i dag. Når folk fortæller mig, at der er noget, jeg ikke kan, så er det bare en endnu større motivation for mig, siger hun og tilføjer:

- Der vil altid være nogen, som har de negative briller på. Men det vigtigste for mig er, at jeg kæmper for at nå mine mål.

Fie Laursens nye, dansksprogede single, "Justin", udkommer 14. juli.

  • FIE LAURSEN
    Fie Laursen udgiver sin første dansksprogede single, "Justin", 14. juli. Foto: Free/Mathilde Boe
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion