Annonce
Bolig og livsstil

Fire feriehit: Oplev verdensarven på Sjælland

Ved Stevns Klint kan man se tydelige lag af fiskeler, som vidner om et asteroidenedslag for mange millioner år siden. Foto: Free/Visitdenmark

Sjælland kan prale af fire attraktioner, som figurerer på Unescos verdensarvsliste. Så tag familien i hånden, og træd ind midt i historien.

Machu Picchu, Den Kinesiske Mur og Sydney Operahus kan alle findes på Unescos prestigefulde verdensarvsliste.

Men man behøver slet ikke at rejse så langt for at få et skud kultur og verdenshistorie. Danmark kan nemlig bryste sig af hele syv attraktioner, som figurerer på listen.

Fire af attraktionerne findes på Sjælland, så tag familien i hånden, og få en rundtur i dansk historie, kultur og natur, som rækker ud over grænserne.

1) Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland

Den seneste tilføjelse til verdensarvslisten, af dem, som ligger på Sjælland, er parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

Parforcejagt er en særlig form for forfølgelsesjagt, hvor man jagtede vildtet med hunde, til det var fuldstændig udaset, og så kunne enevoldskongen komme til sidst og slå dyret ihjel, fortæller Bolette Lehn Petersen, som er chefkonsulent hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Parforcelandskabet består af tre skove: Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Dyrehave og Hegn. Centrum for det hele er Kongestjernen i Store Dyrehave. Landskabet blev nemlig særligt indrettet med stier anlagt i et sirligt system for at optimere jagten.

- Man har stier i en stjerneform kombineret med et kvadratnet, et slags koordinatsystem, som gjorde det utroligt nemt at finde ud af, præcist hvor dyret var henne, siger Bolette Lehn Petersen.

- Det er verdensarv, fordi det er udtryk for enevælden, og hvordan enevælden arrangerede naturen. Kongen var lige under Gud og over alt andet, og han tilrettelagde naturen for sig selv, så man kunne dyrke denne jagtform, forklarer Bolette Lehn Petersen.

Der er også gode cykelruter rundt i landskabet. Og i Store Dyrehave kan man se råvildtet helt tæt på.

2) Stevns Klint

Stevns Klint har fået en plads på verdensarvslisten på grund af den spektakulære geologi.

- Der ligger et tyndt, mørkt lag fiskeler mellem kalken og kridtet. Det er et vidnesbyrd om et asteroidenedslag for cirka 66 millioner år siden, hvor over halvdelen af alt dyreliv uddøde, herunder også dinosaurerne, fortæller chefkonsulent Bolette Lehn Petersen.

Asteroidenedslaget skete i havet ud for Mecixos Yucatán-halvø. Tæt på nedslagsstedet er lagene blevet rodet sammen, men ikke ved Stevns Klint.

- Og det var her, forskernes teori om masseuddøen som følge af et asteroidenedslag opstod. Laget af fiskeler markerer sig som en linje, som man tydeligt kan opleve, når man står ved Stevns Klint, siger Bolette Lehn Petersen.

Når man er ved Stevns Klint, kan man også opleve Stevnsfortet, som er et koldkrigsanlæg, hvor man kan komme ned i gangene.

Her er også Højerup Gamle Kirke, som er en speciel oplevelse, fordi koret er styrtet ned.

- Man kan komme ind og se kirken og stå der, hvor koret var. Klinten bevæger sig hele tiden baglæns, og derfor er der friske snitflader, når der er nedfald af materiale, fortæller Bolette Lehn Petersen.

3) Kronborg Slot

Shakespeares klassiker Hamlet kan tage en god del af æren for, at Kronborg Slot er kendt i store dele af verden.

Men der er også en anden grund til, at det har skrevet sig ind i verdensarven:

- Det havde en strategisk placering, hvor man skulle betale øresundstold, når man skulle passere det smalle farvand, siger Bolette Lehn Petersen.

Der er masser af familieaktiviteter på Kronborg, og i efterårsferien er der blandt andet ridderturnering, søslag i voldgraven og historiske danse på programmet.

Og så skal man selvfølgelig også huske at aflægge Holger Danske et besøg nede i kasematterne.

4) Roskilde Domkirke

Landets regenter bliver stedt til hvile i Roskilde Domkirke, og den gamle teglstenskirke, som blev påbegyndt i slutningen af det 12. århundrede, rummer mange forskellige udtryk.

- Man kan opleve alle de kapeller, der er bygget til kirken med forskellige arkitektoniske stilarter. Det er næsten et katalog over de forskellige stilarter, fortæller Bolette Lehn Petersen.

Her er også udstillet en lille model af det kommende kongelige gravmæle, som skal symbolisere hele rigsfællesskabet med grønlandsk marmor, færøsk basalt og bornholmsk granit.

  • 13442_STEVNS KLINT_KIM WYON
    Ved Stevns Klint kan man se tydelige lag af fiskeler, som vidner om et asteroidenedslag for mange millioner år siden. Foto: Free/Visitdenmark
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?