Annonce
Bolig og livsstil

Flere i havsnød: Fagfolk advarer om ny vandsport

SUP-boards kan give mange timers aktiv underholdning. Men du skal have respekt for vandsporten. Bare i uge 28 skyldtes flere livreddende aktioner SUP-boards.(Genrefoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Danskernes interesse for SUP-boards er eksploderet. Samtidig må kystlivredderne evakuere flere nybegyndere, som driver til havs.

Interessen for SUP - Stand Up Paddling - er boomet under coronakrisen, hvor mange holder sommerferie herhjemme.

Alene i juni steg danskernes søgning efter SUP-boards mere end 600 procent sammenlignet med juni sidste år, viser data fra Pricerunner.

Og både TrygFonden Kystlivredning og Dansk Surf & Rafting Forbund oplever, at der er kommet langt flere af de oppustelige boards på vandet.

- SUP er en sjov vandsport, men den er ikke ufarlig. Vi har allerede nu oplevet flere sager, hvor folk driver til havs og skal hentes, siger Anders Myrhøj, der er livredderchef for TrygFonden Kystlivredning.

Alene i de forgangne 14 dage har livredderne reddet flere SUP'ere i land. Senest en familie på to voksne og to børn, som var drevet til havs på lejede boards. Fralandsvinden var så kraftig, at de ikke selv kunne komme i land.

- Så det er altså noget, man skal have rigtig meget respekt for, siger Anders Myrhøj.

Tjek vindforholdene, inden du padler ud. Fralandsvind mærkes sjældent inde på stranden, fordi klitter og sommerhuse danner læ.

Men når du kommer 30 meter ud på havet, trækker vinden og strømmen på en helt anden måde.

- De fleste danskere har lært, at de skal lade badedyr og luftmadrasser blive hjemme i fralandsvind. Men det har folk ikke helt lært med de nye SUP-boards, siger Anders Myrhøj.

Analysen fra Pricerunner viser, at søgningen er størst på "XQ Max Inflatable SUP" og andre SUP-boards af den oppustelige slags.

Når du samtidig står op og padler, fungerer din krop yderligere som et sejl, der fanger vinden.

- I fralandsvind kan man tro, at man kun er 50 meter fra kysten. Men når man så kigger over skulderen igen, er man pludselig drevet 200 meter ud. Og her går folk ofte i panik og handler irrationelt, siger Anders Myrhøj.

Så lad boardet blive på land i fralandsvind.

Og husk at bruge svømmevest og en "leash" - altså en snor om anklen, tilføjer Michael Lindberg, der er sekretariatschef i Dansk Surf & Rafting Forbund.

- Leashen gør, at du ikke mister boardet, selv om du falder i vandet. Og svømmevesten er faktisk lovpligtig, siger han.

Hvis I er nybegyndere, så få undervisning eller grundig introduktion, inden I padler ud.

Hvis I tager på længere ture, så fortæl nogle på land, hvor I padler hen, og hvornår I er retur. Medbring en telefon i en drybag - altså en vandtæt pose - så I kan ringe efter hjælp.

- Og tag aldrig alene på vandet, siger Michael Lindberg.

Spørg også gerne udlejeren, livreddertårnet eller de lokale surfere, om der er drilske strømforhold.

Og lad herefter fornuften råde.

- Et surfermotto lyder: "when in doubt - don't paddle out". Det betyder, at man skal blive på land, hvis man er i tvivl om forholdene, siger Michael Lindberg.

/ritzau fokus/

SUP-boards kan give mange timers aktiv underholdning. Men du skal have respekt for vandsporten. Bare i uge 28 skyldtes flere livreddende aktioner SUP-boards.(Genrefoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
  • Danskernes interesse for SUP-boards er stigende
    SUP-boards kan give mange timers aktiv underholdning. Men du skal have respekt for vandsporten. Bare i uge 28 skyldtes flere livreddende aktioner SUP-boards.(Genrefoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
  • Danskernes interesse for SUP-boards er stigende
    SUP-boards kan give mange timers aktiv underholdning. Men du skal have respekt for vandsporten. Bare i uge 28 skyldtes flere livreddende aktioner SUP-boards.(Genrefoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Top tre: Det skal du opleve på dølle

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt