Annonce
Bolig og livsstil

Første mobil i julegave? Husk at ruste barnet digitalt

Tal allerede på forhånd med barnet om, at hvis det møder uhyggelige billeder eller voksne på internettet, skal barnet tale med forældrene om det. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Red Barnet guider her til, hvordan du som forælder ruster barnet bedst muligt, hvis julegaven i år er den første mobil eller tablet.

En mobil, en tablet eller en computer under juletræet.

Mange børn får hårde pakker til jul, men som forælder kan det virke skræmmende at sende barnet ud i den digitale verden for første gang.

Red Barnet giver her nogle råd til, hvordan du som forælder forbereder barnet på mødet med cyberspace.

1) Sociale medier

Sociale medier er noget af det, der bekymrer forældrene mest, fortæller Jon Kristian Lange, der er seniorrådgiver hos Red Barnet og ekspert i børns digitale liv.

- Det er et kæmpestort dilemma. For aldersgrænsen er formelt 13 år på sites som Facebook, Snapchat og Instagram. Men samtidig ved vi, at halvdelen af alle danske 9-årige er på dem, siger han.

Det betyder, at de sociale medier fraskriver sig ansvaret og ikke tilbyder hensyn eller hjælp til børn, der er under 13 år. Derfor er dit barn alene i cyberspace, hvis du ikke læser med, siger Jon Kristian Lange.

- Så hvis man beslutter, at barnet godt må bruge sociale medier på mobilen, så skal man også selv være til stede og kigge med som forælder. Og det skal barnet også vide på forhånd, råder han.

2) Uhyggeligt indhold

En anden problemstilling er uhyggeligt indhold. For lige så snart telefonen har internet, kan barnet støde på uhyggelige billeder, videoer eller voksne.

Det gælder også, selv om man sætter en forældrespærring på, siger Jon Kristian Lange.

- Så der skal man også på forhånd etablere en god relation og sige, at hvis du ser noget uhyggeligt, så skal du tage fat i mor og far, råder han.

I år har der blandt andet floreret den såkaldte Momo-challenge, hvor barnet via sociale medier bliver kontaktet af den fiktive person Momo, som truer med at slå folk ihjel, hvis ikke barnet gennemfører en udfordring.

3) Ordentlig tone

Det er også vigtigt at tale med barnet om, hvordan man taler med og om andre på nettet, opfordrer Jon Kristian Lange.

En undersøgelse fra Børnerådet og Københavns Universitet viste i 2017, at 21 procent af de unge drenge har mobbet andre på nettet, mens hver tiende pige indrømmer at have mobbet.

- Derfor er det værd at italesætte, at man nogle gange har en tendens til at skrive lidt hårdere ting på nettet eller Messenger, hvor man ikke kan se hinanden, siger han.

4) Billeddeling

Tal også med barnet om samtykke, for det skal helt ind under huden, råder Jon Kristian Lange.

- At ligegyldigt hvilket billede, det drejer sig om, må man ikke dele det eller lægge det på sociale medier, før man har spurgt om lov, siger han.

Umbrella-sagen, hvor flere end 1000 unge er sigtet for videredeling af børneporno, viser, at vi mangler en samtykkekultur, mener han.

- Og det kan man lige så godt etablere så tidligt som muligt, siger han.

Snakken skal dog være alderssvarende, understreger Jon Kristian Lange. Så hvis barnet er 8 år, skal I ikke at tale om hævnporno eller ubehagelige voksne, men bare om, at man aldrig må dele billeder uden at få lov.

5) Bland dig

Som et sidste generelt råd er det vigtigt at følge med i, hvad barnet laver med den nye telefon eller tablet, råder Jon Kristian Lange.

Det handler ikke om, at du skal kontrollere, men bare "banke på" i barnets digitale liv engang imellem.

- På den måde viser man også, at man interesserer sig for barnets liv, siger han.

Så spørg ind til, hvad barnet laver, hvorfor det godt kan lide Moviestarplanet, eller hvordan man bruger filtre på Snapchat.

- Og det kan godt være, at man føler, man er på udebane. Men det føler man jo også, den første gang man er med barnet til ballet eller ridning, siger han og fortsætter:

- Men man bliver nødt til at investere bare en lille smule i at forstå, hvorfor børnene synes, at det er sjovt, fedt og fantastisk, siger han.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS PFS Husk børnesikringen på din smartphone
    Tal allerede på forhånd med barnet om, at hvis det møder uhyggelige billeder eller voksne på internettet, skal barnet tale med forældrene om det. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze