Annonce
Bolig og livsstil

Forbrugerrådet: Disse tre stofmundbind klarer sig godt

Testen fra Forbrugerrådet Tænk viser, at stofmundbind med den største filtreringsevne også er dem, hvor testpersonerne oplever, at modstanden ved vejrtrækning er større. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Forbrugerrådet Tænk har testet en række mundbind. Og tre stofmundbind klarer sig godt på tværs af bedømmelsesparametrene.

Hvis du dagligt skal med offentlig transport for at komme på arbejde, kan det løbe op i en hel del mundbind.

Og så overvejer du måske at vælge et stofmundbind, som kan vaskes og genanvendes.

Der er dog stor forskel på, hvor godt stofmundbindene beskytter, hvor god pasformen er, og hvor godt du trækker vejret igennem dem. Det viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk.

De har testet fem CE-mærkede engangsmundbind og ti stofmundbind fra henholdsvis Adidas, Chantelle, Falke, Health Nordic, Levis, Topmask, Wolford, Urban Classic og YM Eyewear.

Tre stofmundbind får bedømmelsen "god" på tværs af pasform, filtreringsevne og luftmodstand. Det er Chantelle face mask soft 02, Chantelle face mask soft 01 og Wolford Classic Care Mask.

De kirurgiske mundbind har en filtreringsevne på omkring 98 procent. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at du bruger CE-mærkede engangsmundbind, hvis du er smittet eller mistænkt for at være smittet med coronavirus, hvis du er særligt sårbar eller omgås særligt sårbare.

For de tre stofmundbind gælder det, at de beskytter mod mindst 71 procent af små partikler og 87 procent af større partikler.

Og til mange formål er det faktisk fint, fortæller Niels Høiby, som er overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet.

- Hvis man har et mundbind, der beskytter 70-80 procent, og en tredjedel af en befolkning bruger det, så forsvinder en epidemi, siger han.

Det forudsætter dog, at mundbindet sidder ordentligt. Det skal ifølge professoren sidde tæt til ansigtet, og så skal det kunne trækkes ned om hagen, så luft og partikler ikke bare suser ud andre steder.

Christel Søgaard Kirkeby er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi og står bag testen af mundbind. Og hun fortæller, at de har oplevet, at det er svært for forbrugerne at navigere i junglen af mundbind - særligt dem af stof.

- Vores oplevelse er, at nogle af dem kan være skæve i størrelsen, og det er svært at forudse. Så gå enten efter et, der kan justeres, eller hvor de kan give en indikation på størrelsen, siger Christel Søgaard Kirkeby og fortsætter:

- Man skal gå efter stofmundbind i tre lag. Tænk over, at det skal være blødt og behageligt mod huden eksempelvis i bomuld.

Bruger du et stofmundbind frem for et kirurgisk mundbind, skal du holde lidt større afstand, fordi filtreringsevnen er mindre, siger Niels Høiby.

- Hvis man er ansat på en intensivafdeling og håndterer coronapatienter i respiratorer, er selv de kirurgiske mundbind ikke gode nok. Der skal du bruge N95-masker, som slutter helt tæt, siger han.

/ritzau fokus/

  • Denmark Covid-19 Face Mask in public transport
    Testen fra Forbrugerrådet Tænk viser, at stofmundbind med den største filtreringsevne også er dem, hvor testpersonerne oplever, at modstanden ved vejrtrækning er større. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris