Annonce
Bolig og livsstil

Forhandling med banken? Sæt ind de rigtige steder

Bidragssatsen er et gebyr, der betales til realkreditinstituttet. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Der er stor forskel på, hvor meget de kræfter, du har lagt i forhandling, giver på den lange bane.

Når du skal låne penge til en ejerbolig, er der et væld af ekstraomkostninger - og mange benytter chancen til at forhandle om gebyrer på det ene og andet, mens banken kæmper om en underskrift på lånedokumenterne.

Og der kan være penge i at forhandle engangsgebyrer og renter på banklån.

Men der kan også være gode penge at hente på den lange bane ved at optimere bidragssatsen. Det fortæller Brian Stjernholm, som er direktør hos rådgivningsvirksomheden Uvildige.dk.

Priserne ligger fast for det enkelte realkreditinstitut, og man skal derfor tænke sig godt om, når man vælger, hvor realkreditlånet skal ligge.

For når først du har truffet dit valg, er der ikke noget at rykke ved.

- I dag er bidragssatsen jo for rigtig mange låntagere - særligt dem, der har flekslån - mange gange højere end renten, siger han og tilføjer:

- Renten er bundet op på obligationer og er bestemt af markedet, hvorimod bidragssatserne er steget de seneste år.

Bidragssatsen, som betales til realkreditinstituttet, kommer altså oven i renten.

Den varierer fra realkreditinstitut til realkreditinstitut og afhænger derudover af, hvor stor en del af boligen der er belånt.

Derfor betyder det også noget, hvor meget realkreditinstituttet vurderer, at din bolig er værd.

Louise Skjødsholm, specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet, fortæller, at der ikke rigtig er noget at komme efter i forhold til at forhandle prisen ned, når det kommer til realkreditlån.

Der, hvor du kan forhandle, er på banklånet.

- Det vil typisk være forhandling om renter eller gebyrer.

Og du skal altså ikke være bange for at inddrage andre produkter, du har i banken.

- Det kan for eksempel være gebyret på ens Mastercard, eller hvilke forsikringer der er knyttet til, siger Louise Skjødsholm.

Jo større forretningsomfang du har i banken, jo mere er der at komme efter, når du forhandler. Forretningsomfang dækker over for eksempel lån, opsparing, investeringer og pension.

Og jo længere løbetid, der er på dit lån, jo mere er der at hente på renterne, siger Brian Stjernholm.

- Lån koster rigtig mange penge i renter i mange år, så man skal virkelig undersøge det, siger han.

Og så skal du ikke bare tage til takke med en månedlig besparelse uden at sætte dig ordentligt ind i, hvad præcis det dækker over.

- Vær sikker på, at de besparelser, du bliver tilbudt, er reelle, siger Brian Stjernholm.

En lavere månedlig ydelse kan nemlig også bare være et udtryk for, at lånet er blevet spredt ud over en længere årrække.

/ritzau fokus/

  • Forhandling
    Bidragssatsen er et gebyr, der betales til realkreditinstituttet. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet