Annonce
Bolig og livsstil

Fysioterapeuter: Få en bedre holdning med disse tricks

Det bliver ofte en døgnflue, hvis du selv kaster dig over større holdningskorrektioner. To fysioterapeuter fortæller her, hvordan du i stedet kommer den dårlige holdning til livs. (Arkivfoto) Foto: Sisse Stroyer/Ritzau Scanpix

Kip bækkenet, få gang i blodomløbet, og træn de store rygmuskler, hvis du vil forbedre din holdning.

Ret dig op! Du kender rådet. Men hvad end du har hørt det fra din samlever eller ergoterapeuten på jobbet, kan det være svært at efterleve.

Og du er formentlig hurtigt tilbage til din dårlige holdning, hvor ryggen krummer, skuldrene runder, og hovedet hænger.

Derfor skal du være realistisk, hvis du vil forbedre din holdning.

- Som regel ved folk godt, at de skal rette sig op, siger Flemming Enoch, der er specialiseret i muskoskeletal fysioterapi og partner i klinikkæden FysioDanmark.

- Men hvis man overdriver det og laver en stor korrektion, får man kun fat i de overfladiske muskler, og så bliver man hurtigt træt og synker sammen igen, siger han.

Så drop tanken om en stor holdningskorrektion, når du sidder foran skrivebordet. Lav i stedet et lille kip med bækkenet, hvor du vipper halebenet en smule bagud.

- Ens holdning bliver ofte defineret nede omkring bækkenet. Så hvis man korrigerer nedefra, retter resten af ryggen sig automatisk op, siger han.

Det gælder også, hvis du står op.

- Ryggen skal have en naturlig krumning. Hvis man står op i sit arbejde, skal man helst svaje naturligt i lænden - så følger resten af holdningen med, siger Gitte Arnbjerg, der er arbejdsmiljøkonsulent og formand for Dansk Selskab for Fysioterapi i Arbejdsliv.

Tænk også over, hvordan dit hoved er placeret.

- Hvis man skal læne sig frem for at se på computeren, giver det en større belastning af nakkemusklerne, siger hun.

Så sørg for, at din arbejdsplads er indstillet sådan, at dine arme hviler på bordet, mens din krop er naturligt oprejst.

Jo længere frem man flytter hovedet, jo større bliver belastningen af musklerne nemlig.

- Hvis hovedet derimod er i alignment, bliver det automatisk holdt på plads af muskler og sener. Derfor vejer det næsten ikke noget, siger Flemming Enoch.

Flosklen med, at den næste arbejdsstilling er den bedste arbejdsstilling, kommer heller ikke af ingenting.

Jo mere variation og bevægelse, og jo flere armsving og gåture du kan drysse ud over dagen, jo bedre betingelser har dine muskler.

- Hvis man derimod arbejder statisk, bevarer musklen samme længde og lukker af for blodomløbet, siger Gitte Arnbjerg.

Motion er en sidste tangent, du kan spille på. Jo mere alsidig motion, jo mere kapacitet vil dine stabiliserende core-muskler kunne trække på.

- Men det vigtigste er, at man får trænet de dybe, stabiliserende muskler. Og man skal ikke kun træne de muskler, man kan se i spejlet - for så misser man dem, som skal holde bagsiden oprejst, siger Flemming Enoch.

/ritzau fokus/

  • PLUS Få en bedre holdning med disse tricks
    Det bliver ofte en døgnflue, hvis du selv kaster dig over større holdningskorrektioner. To fysioterapeuter fortæller her, hvordan du i stedet kommer den dårlige holdning til livs. (Arkivfoto) Foto: Sisse Stroyer/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet