Annonce
Bolig og livsstil

Glem ikke batterierne i lysende sko og talende dukker

Når den talende dukke ikke længere virker, er det let at glemme, at der sidder batterier derinde. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Mange produkter indeholder batterier, som man måske ikke lige tænker over. Men de skal sorteres for sig, når produktet skal smides ud.

Plast, bio, metal.

Der bliver flere og flere spande til at sortere sit affald. Og det giver bedre muligheder for at få genanvendt vores sparsomme ressourcer.

Batterier har sin helt egen beholder til aflevering, fordi de blandt andet indeholder tungmetaller. De skal derfor ikke blandes sammen med alt det affald, der ryger til afbrænding.

Men det er nemt at glemme, at der gemmer sig skjulte batterier i en række produkter - eksempelvis i børnenes legetøj.

Det fortæller Nana Winkler, som er specialkonsulent i Dansk Affaldsforening.

- Vi kan konstatere, at vi ikke får indsamlet alle de batterier, der bliver sendt ud på markedet, siger Nana Winkler.

Hun bemærker, at det dog ikke er til at afgøre, om det er, fordi batterierne ligger hjemme i skufferne, eller om de er blevet smidt ud i skraldespanden.

Batterierne kan også sidde skjult i produkter som børnetøj eller sko, der lyser, når man går.

Problemet opstår, når produkterne skal smides ud. Her skal man nemlig have fjernet batterierne og sorteret dem for sig.

- Det er vigtigt altid at have fokus på batterier og elektronik, fordi det efterhånden er skjult i rigtig mange andre produkter. Det er nemt at gøre det galt, siger hun.

Fødselsdagskort, der kan sige lyde, indeholder også batterier og elektronik, nævner Nana Winkler som eksempel.

Man skal være særligt opmærksom, hvis det er produkter, der er gået i arv.

- Når de næste får et par sko, så ved de måske ikke, at de engang har kunnet lyse, og at der derfor er et batteri i dem. Der er batteriet skjult, forklarer Nana Winkler.

Det gælder også legetøj som for eksempel dukker, der engang har kunnet tale.

Ifølge Miljøstyrelsen skal batterier være lette at tage ud produkter med henblik på indsamling.

- Udstyr, hvor batterierne er indbyggede, skal ledsages af en vejledning, der beskriver, hvordan batteriet kan fjernes på en sikker måde, oplyser Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Det vil altså i de fleste produkter være rimelig ligetil at komme ind til batteriet.

Hvis man ikke bruger et produkt, så anbefales det at fjerne batteriet med det samme, så man ikke risikerer, at det lækker.

Hvis det ikke er til at få batteriet ud af produktet - eksempelvis i bittesmå cykellygter - så lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen, at man ikke eksperimenterer med det, men får hjælp af sin forhandler.

Alternativt kan man aflevere hele produktet som elektronikaffald.

/ritzau fokus/

  • My Friend Cayla
    Når den talende dukke ikke længere virker, er det let at glemme, at der sidder batterier derinde. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale