Annonce
Bolig og livsstil

Guide: Børst barnets bisser uden skrig og skrål

Det vigtigste er at bruge en tandpasta med fluor, som bekæmper karies. Foto: Free/Colourbox/arkivfoto

Det skal ikke være en kamp, hver gang barnets tænder skal have en tur med børsten. Men konflikter må heller ikke stå i vejen for god tandhygiejne.

Børnenes tænder skal børstes to gange om dagen, men hvordan skaber man en god rutine, og hvad er det vigtigste at huske?

Det giver to tandlæger her deres bud på.

Man skal i gang ved første tand, siger Line Staun Larsen, der er tandlæge og videnskabelig assistent ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

- Vi anbefaler, at man starter tandbørstningen ved frembrud af den første tand. Og man skal fra start bruge fluortandpasta i en mængde, der svarer til barnets lillefingernegl.

Det er vigtigt, at man ikke smører for tykt et lag tandpasta på, da det ikke er meningen, at man skal sluge det. Og små børn sluger en større andel af tandpasta end voksne, idet de har sværere ved at spytte ud.

- Derfor anbefaler vi heller ikke de tandpastaer, som har en sød smag, da man let kan komme til at overdosere, og så sluger barnet endnu mere, siger Line Staun Larsen.

Man skal vælge en tandpasta, som har en mængde på mindst 1000 ppm fluorid.

Og så skal man i gang med børsten både morgen og aften. Men man skal ikke bare bruge en hvilken som helst børste, lyder rådet.

- Det er godt at børste i små cirkler og anvende en børste med et lille børstehoved med bløde børstehår. Er børsten for stor, så er det svært at komme rundt i sådan en lille barnemund, siger Line Staun Larsen.

Og så skal man være grundig, siger overtandlægen i Aarhus Kommune, Mette Borum.

- Man skal børste alle tænder på alle flader.

Men hvordan gør man så det, uden at det ender i hyl og skrig?

- Hvis du står foran barnet, så kommer du ofte til at ramme med tandbørsten inde bagved tænderne, siger Line Staun og fortsætter:

- Du kan derfor lægge det lille barn på puslebordet, eller sidde på gulvet i skrædderstilling og lægge barnet ned i skødet som en tandlægestol, så kan du også holde kinden ud med en finger, så du kan komme rundt om alle tænder, uden at det gør ondt, lyder opfordringen fra Line Staun Larsen.

Det er også en god idé at lægge lidt tid ind imellem tandbørstning og putning, så man får adskilt de to ting med lidt leg og hygge.

- Om aftenen kan man børste efter aftensmaden, men lidt før putning, så hvis der er en konflikt, så forbinder barnet ikke tandbørstning med putning, siger Line Staun Larsen.

Er der alligevel konflikter om tandbørstningen, så må man godt forsigtigt holde sit barn fast uden at være for hårdhændet. Det nytter i hvert fald ikke at droppe tandbørstningen.

- Hvis man vil sit barn det godt, så er man den voksne og får det gennemført, siger Mette Borum.

Det kan også hjælpe at distrahere barnet ved at vise en lille film på en telefon eller tablet, eller man kan synge en sang imens.

- Det vigtigste er at gøre tandbørstning til en vane. For de vaner børn får i barndommen, tager de med i voksenlivet, siger Line Staun Larsen.

Fakta: De gode vaner

- Brug tandpasta med fluor fra første tand.

- Brug en tandpasta, som indeholder mindst 1000 ppm fluorid. Det tal kan man tjekke på tandpastatuben.

- Anvend en lille mængde tandpasta til de små børn.

- Børst tænder morgen og aften.

- Børst alle tænder på alle flader.

Kilder: Line Staun Larsen, Mette Borum.

  • Tandbørste Free
    Det vigtigste er at bruge en tandpasta med fluor, som bekæmper karies. Foto: Free/Colourbox/arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen