Annonce
Bolig og livsstil

Guldpalmeinstruktør om dansk skuespiller: Alle snakker om ham

Skuespillerne i "The Square" tæller blandt andre danske Claes Bang. Foto: /ritzau/Arthur Mola

Ruben Östlund, der står bag Guldpalmevinderen "The Square", castede danske Claes Bang til kæmperolle.

Han fyldte 50 år i foråret og har flere årtier bag sig som skuespiller.

Alligevel er det først i den svenske instruktør Ruben Östlunds drama "The Square", at Claes Bang for alvor har fået lov at spille en af de hovedroller, han har drømt om i karrieren.

For den svenske instruktør, der tidligere har stået bag den anmelderroste "Force Majeure", er det et under, at Claes Bang ikke har været mere eftertragtet.

- Jeg synes, det er helt vildt, at I ikke har brugt ham mere her i Danmark, siger instruktøren, der er i København i anledning af den danske gallapremiere på filmen.

- Han er en fantastisk skuespiller. Han er meget til stede, og han gemmer sig ikke bag noget. Han tør virkelig at åbne sig. Det er en kvalitet, som virkelig hjælper mig som instruktør og er meget vigtig, siger Ruben Östlund.

Filmen blev vist i hovedkonkurrencen ved årets filmfestival i Cannes i maj og endte med at vinde Guldpalmen. Siden er den blevet vist ved en lang række festivaler verden over, og her har den svenske instruktør opdaget noget, han ikke har prøvet før.

Claes Bang og hans præstation er nemlig på alles læber.

- Jeg har aldrig før lavet en film, hvor folk snakker så meget om skuespilleren. I USA især er han det første, de nævner ved filmen, siger Ruben Östlund.

Efter Claes Bang har spillet hovedrollen som kunstmuseumsdirektøren Christian, der får sat sin moral på prøve i "The Square", er Ruben Östlund sikker på, der vil komme mere bud efter den danske skuespiller.

Han håber, at Claes Bang er klar til at navigere, når manuskripterne lander hos ham.

- Han skal ikke være en skuespiller, der kun spiller den der mandlige, voldelige karakter over for kvindelige ofre og sexobjekter. Den slags film har vi set nok af, siger Ruben Östlund.

Han synes, den danske skuespiller kan langt mere end det.

- Jeg synes, han hører til i en liga med de skuespillere, der kun vælger roller med dybde. Jeg håber, han er stærk nok til at kæmpe sig fri af alle de tilbud, siger han og tilføjer med et glimt i øjet:

- Jeg håber virkelig, han bliver meget berømt og anerkendt, for så kan jeg sige, at det var mig, der opdagede ham.

I filmen spiller også danske Christopher Læssøe en rolle, mens internationale navne som The Handmaid's Tale-stjernen Elisabeth Moss og Dominic West også er på rollelisten.

"The Square" har dansk premiere den 23. november.

  • France Cannes 2017 The Square Red Carpet
    Skuespillerne i "The Square" tæller blandt andre danske Claes Bang. Foto: /ritzau/Arthur Mola
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet