Annonce
Bolig og livsstil

Halvdelen af Quadron ser eget show blandt publikum

Rollefordelingen i den voldsomt hypede danske duo Quadron er klar: Når der skal spilles shows, er det sangerinden Coco, der indtager scenen, mens produceren bag musikken, Robin Hannibal, lader sig glide ind blandt publikum og ser showet derfra.

Sådan er det også lørdag aften på Roskilde Festival, hvor de er booket for første gang.

Dermed er det i virkeligheden kun halvdelen af duoen, der optræder live, og det er der en grund til. Robin Hannibal lider nemlig af tinnitus, og det gør, at han ikke kan stå på scenen.

- Desværre er det sådan. Jeg kan ikke klare så meget lyd. Men når det er sagt, så ville det nok ikke være et anderledes setup, hvis jeg ikke havde tinnitus, fortæller Robin Hannibal, der sammen med Coco står bag hits som "Hey Love" og "Slippin'".

- Den musik, vi laver, skal spilles live med et band, forklarer han.

- Derfor hyrer vi forskellige bands alt efter, hvad vi har råd til, og hvad der kan lade sig gøre rent praktisk, fortæller Coco, der har det borgerlige navn Coco Maja Hastrup Karshøj.

At skifte bands hele tiden, er dog ikke noget, hun nyder.

- Det er rimelig irriterende, egentlig. På den ene side, er jeg glad for, at det kan lade sig gøre, og når man skifter bands kommer der også tit nye idéer og ting ind i musikken, men drømmescenariet er at have et fast band at spille med, siger hun.

Det bliver dog besværliggjort af, at duoen til daglig bor i USA og rejser rundt i både Amerika og Europa og giver koncerter.

Robin Hannibal nyder til gengæld at se showet fra samme side af scenen som de mange fans.

- Det er en stor oplevelse hver gang. Jeg nyder det altid. Det er fantastisk at se numrene komme til live og at kunne se publikums reaktion. Dernede i blandt dem kan man virkelig mærke publikum, siger han.

Duoen mener da heller ikke, at deres live-konstellation er noget, deres fans bekymrer sig særlig meget om.

- Jeg møder tit fans, og det er sjældent, at de undrer sig over, at Robin ikke er med på scenen, siger Coco.

Bandet spiller også i både København og Århus til efteråret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem