Annonce
Bolig og livsstil

Her skal huset gennemgås før I underskriver købsaftalen

Det kan blive en dyr omgang, hvis der skal laves meget på badeværelset. Derfor er det en god idé at tjekke vandhaner, toilet, afløb og fald i brusekabinen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lav både en udendørs og en indendørs inspektion af huset, så der ikke venter kedelige overraskelser senere.

Når man først har forelsket sig i drømmehuset, så kan det være svært at se helt klart gennem de lyserøde briller.

Men det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke går i dybden med husets egentlige tilstand.

Derfor anbefaler Tine Sode, der er uddannet bygningskonstruktør og arbejder som fagekspert hos Bolius, at man inspicerer husets byggeri.

- Man kan ikke leve med, at vinduerne rådner, eller taget er utæt. Så det er vigtigt, at man køber et hus, der kan tåle at stå ude i al slags vejr, siger hun.

1) Begynd udenfor

Tine Sode anbefaler, at man begynder sin inspektion af huset udenfor. Her kan man starte med at kigge på taget.

- Ser tagpladerne eller tagstenene jævne ud? Ser tagrender og tagnedløb ud til at være hele og uden huller? Det koster ikke ret meget at udbedre, men hvis det har stået med fugt og utætheder i længere tid, kan det betyde, at soklen har fået fugt, siger hun og tilføjer:

- Det giver altså en indikation på, at der er nogle andre skader end dem, du kan se.

Derudover skal man have øjnene med sig, når man ser på facaden. Kig efter revner i murværket, og vær især grundig med at tjekke for revner i soklen.

- Vinduerne kan man også kigge på udefra og se, om de ser pæne ud. Man kan også prikke ved rammen med en finger, og hvis det så giver efter i træværket, er det et tegn på råd, siger Tine Sode.

2) Gå indenfor

Når man træder ind i huset, er det godt at have i baghovedet, hvad man så udenfor.

- Hvis man kan se revner de samme steder indenfor, som man så udenfor, så er det skidt, siger Tine Sode og uddyber:

- Man kan sagtens have mindre revner, uden det betyder noget, men større revner, som man kan se på begge sider nogenlunde det samme sted, er tegn på noget større, og det kan være dyrt.

Det kan også være en god idé at lægge mærke til lugten i huset. For hvis man synes, der lugter lidt af kælder, kan det være tegn på fugt, fortæller Tine Sode.

Hun råder også til, at man åbner og lukker vinduerne for at sikre, at de ikke er blevet malet over eller binder. Tjek også, at dørene åbner og lukker, som de skal, og ikke binder for meget.

- Det er ikke noget, der bliver gjort, når man laver en tilstandsrapport, siger Tine Sode.

3) Tjek vvs

Ifølge Birger Christiansen, der er teknisk konsulent hos installationsbranchens organisation Tekniq, er der også mange ting i forhold til vvs, der kan være værd at tjekke.

Det er typisk ikke noget, der fremgår af tilstandsrapporten.

- Man skal åbne for vandet og se, om vandet løber væk. Træk i toilettet for at se, om vandet stiger en smule i wc'et, før det løber ud. Det signalerer nemlig en lille forstoppelse, forklarer Birger Christiansen.

Tine Sode anbefaler, at man banker på fliserne på badeværelset.

- Lyder det, som om de sidder fast? Det er fuldstændig underordnet, om fliserne er pæne eller grimme, hvis de ikke sidder ordentligt fast, skal man have skiftet dem, siger hun og fortsætter:

- Kig, om der er revner omkring gulvafløbet. Man kan også se efter, om gulvafløbet er renset. Det lyder banalt, men det kan give et billede af, hvilket hus man køber.

I brusekabinen kan man hælde lidt vand på gulvet. Når man kommer tilbage et kvarters tid senere, skal det gerne være nogenlunde væk.

- Hvis der ligger en sø i den ene side, så er der bagfald. Det betyder, at der altid vil være vand i det hjørne, og det kan man kun slippe af med ved at hugge gulvet op, siger Tine Sode.

/ritzau fokus/

  • Liselotte Sabroe
    Det kan blive en dyr omgang, hvis der skal laves meget på badeværelset. Derfor er det en god idé at tjekke vandhaner, toilet, afløb og fald i brusekabinen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem