Annonce
Bolig og livsstil

Hjælp familiens ældre med økonomien

Flere ældre ender i gæld. Blandt de 71-90-årige er andelen af RKI-registrerede steget over de seneste tre år, viser tal fra analysevirksomheden Experian. I den brede befolkning er antallet af dårlige betalere faldende. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Fremtidsfuldmagt, læseadgang og adgang til netbanken sikrer både den ældre og de pårørende, hvis den ældre mister overblikket over sin økonomi.

Hvor lagde jeg regningen, hvordan fungerer NemID, og hvorfor har de igen ringet fra banken?

Det kan være svært at fastholde grebet om sin økonomi, hvis hukommelsen og overblikket svigter.

Og som pårørende er det ikke nemt at hjælpe sine aldrende forældre, hvis der samtidig er alle mulige følelser på spil. Det kan være, din mor er flyttet på plejehjem, eller din far har begyndende demens.

- Derfor gælder det om at have rene linjer fra start - for alle i familiens skyld, siger Else Hansen, der er demensfaglig funktionschef i Alzheimerforeningen.

Hun råder derfor til, at I får lavet en fremtidsfuldmagt. Især hvis der allerede er konstateret demens eller Alzheimers.

- På den måde bliver det hovedpersonen selv, som får lov at bestemme, hvem der får ansvar for hvad. Og så ved børnene også, at det er forælderens eget ønske, siger Else Hansen.

Her kan det eksempelvis fremgå, hvem der skal hjælpe med hvilke opgaver i den daglige økonomi. Det skal også fremgå, hvis der skal gives julegaver og årlige arveforskud, da det ellers ikke er lovligt.

- Det kan ende med konflikt og mistillid. Og ud over, at det er ulovligt, kan der også være stor uenighed om, hvad der er "i mors eller fars ånd", siger Else Hansen.

Hos Alzheimerforeningen oplever de jævnligt, at børn til samme forælder ringer til rådgivningen og fortæller vidt forskellige historier om samme forløb.

- Vi har tavshedspligt, så vi fortæller det ikke videre til den anden part. Men det siger jo noget om, hvor forskelligt man kan fortolke situationen, siger Else Hansen.

Læseadgang til e-boksen er en anden ting, I skal have styr på.

- Erfaringsmæssigt ved vi, at breve har det med at forputte sig. Derfor er det smart, hvis én i familien har læseadgang, siger Anne-Birgitte Sindahl, der er socialrådgiver hos Ældre Sagens rådgivning.

Læseadgangen giver fuldmagt til, at vedkommende læser med over skulderen i den digitale postkasse.

- Det er en lillebitte ting, som virkelig kan lette, hvis den ældre er forvirret, og man som pårørende ikke har chance for at følge med i, hvad der kommer af breve, siger Anne-Birgitte Sindahl.

Som en tredje ting bør I overveje en bankfuldmagt. Men beslutningen skal tages, mens personen har sin handleevne i behold - og inden konflikterne opstår.

- Det er ofte, når tingene er foregået bag ryggen på andre, at der opstår tvivl. Så af hensyn til hele familien, bør man tale åbent om, hvordan man får lagt en slagplan for økonomien, siger Else Hansen.

/ritzau fokus/

  • PLUS 2019 bød på færre konkurser i hjemmeplejen
    Flere ældre ender i gæld. Blandt de 71-90-årige er andelen af RKI-registrerede steget over de seneste tre år, viser tal fra analysevirksomheden Experian. I den brede befolkning er antallet af dårlige betalere faldende. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet