Annonce
Bolig og livsstil

Hjælp til hvis dit barn ikke kan få venner

Det er allerede i vuggestuen, at man skal hjælpe børn med at lære teknikken i en relation, fortæller børnepsykolog. Foto: Colourbox

Det er vigtigt, at børn forstår at danne relationer til andre. Og hvis det ikke kommer af sig selv, kan de have brug for et puf i den rigtige retning.

For mange børn kommer det som det mest naturlige i verden at få venner.

Men for nogle kniber det med at komme i gang, og så kan det være en hjælp med et skub i den rigtige retning fra en voksen. Det fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

- Der kan være forskellige årsager til, at barnet ikke kan få dannet den relation, siger Margrethe Brun Hansen og forklarer:

- Nogle børn har svært ved at se tingene fra et andet barns perspektiv. Nogle har svært ved at indordne sig under andre. Nogle har svært ved at forstå de sociale færdselsregler, og derfor gider de andre børn ikke lege med dem.

Det er vigtigt at være opmærksom fra forældre og pædagogers side, hvis barnet ender med at sidde alene i stedet for at være med i en leg med andre.

- I stedet for at arbejde på sprog skal man måske arbejde på relationsdannelse, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Hun fortæller, at det er gennem leg med vennerne i vuggestue og børnehave, at børnene udvikler en lang række kompetencer - eksempelvis empati. Vennerne har også betydning for opbygningen af barnets selvtillid og selvværd.

Fordi det er så vigtigt at lære, råder Margrethe Brun Hansen til, at man som pædagog eller forælder allerede i vuggestuen forsøger at lære barnet teknikken i en relation.

- Når de begynder at gå ind i dukkekrogen og står og rører lidt i gryderne, kan man sætte sig ned og sige: "Skal vi prøve at spørge, om Victor vil være med? Prøv at se her, så kan du hælde mad op her og give til ham. Victor vil du smage? Ja, det vil han godt", forklarer Margrethe Brun Hansen.

For at blive klar over, om der kan være behov for en ekstra indsats, er det vigtigt at være opmærksom på sine børn, mener David Thore Gravesen, ph.d. og lektor på pædagoguddannelsen ved Via University College.

Det handler om at lægge mærke til deres hverdagsliv, hverdagshumør og hverdagsmønstre.

- Ellers kan det være svært at mærke, hvis humøret i en periode dykker, eller der er nogle venskaber, der driller, siger han.

David Thore Gravesen opfordrer til, at man prioriterer at være sammen om nogle dagligdagsaktiviteter. For eksempel at man spiser aftensmad eller går en tur sammen. Det giver et uformelt rum til at tale sammen på daglig basis.

- Der skal man ikke være så bange for at stille nogle spørgsmål til deres venskaber. Hvad laver de egentlig, når de er i børnehave eller i frikvartererne? Hvis man ikke spørger ind til det, kan børnene ikke tolke det som andet, end at forældrene ikke interesserer sig for det, siger han.

Fakta: Gør en indsats i hverdagen

- Prioritér daglige hverdagsaktiviteter i familien - eksempelvis at spise aftensmad sammen, gå en tur eller spille et spil.

- Det giver et forum, hvor man kan snakke afslappet og har mulighed for at mærke små ændringer i børnenes adfærd.

- Spørg ind til børnenes dagligdag. Hvad har de lavet, og hvem har de leget med? Det signalerer, at det er vigtigt for forældrene.

Kilde: David Thore Gravesen.

/ritzau fokus/

  • børnehave børn udflugt
    Det er allerede i vuggestuen, at man skal hjælpe børn med at lære teknikken i en relation, fortæller børnepsykolog. Foto: Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies