Annonce
Bolig og livsstil

Hollywood-stjerner viser støtte til amerikansk mobbeoffer

- Spild ikke tid med at tænke over, hvorfor en mobber kan være så ondskabsfuld. De er sørgelige mennesker, skriver "Star Wars"-skuespilleren Mark Hamill på Twitter til mobbeofferet Keaton Jones. Foto: /ritzau/Vianney Le Caer/arkiv

En video af en dreng, som bliver mobbet i skolen, er blevet set over 22 millioner gange i løbet af få dage.

En video af en amerikansk dreng ved navn Keaton Jones, der grådkvalt og med tårer løbende ned ad kinderne fortæller om at blive mobbet i skolen, er gået viralt, efter at drengens mor fredag delte den på Facebook.

Mandag er videoen blevet set flere end 22 millioner gange og delt flere end 440.000 gange på sociale medier.

Keaton Jones' mor, Kimberley Jones, skriver i opslaget, at hendes søn selv bad hende om at dele videoen, efter hun havde hentet ham tidligt fra skole, fordi han ikke turde at gå til frokost.

- Bare af nysgerrighed - hvorfor mobber de? Hvad er meningen med det? Det er ikke okay, siger den grædende dreng i videoen.

- De gør nar af min næse, de kalder mig grim og siger, at jeg ingen venner har. De hælder mælk på mig, putter skinke ned i min trøje og kaster brød på mig, siger han.

- Folk, der er anderledes, behøver ikke at blive kritiseret for det. Det er ikke deres skyld.

Keaton Jones, der bor i Knoxville, Tennessee, har efterfølgende modtaget overvældende opbakning på sociale medier fra nogle af de allerstørste navne i Hollywood, musikere og sportsstjerner.

- Lille mand, du har en ven for livet i mig. Kontakt mig i en direkte besked, skriver rapperen Snoop Dogg på Instagram.

- Keaton - Spild ikke tid med at tænke over, hvorfor en mobber kan være så ondskabsfuld. De er sørgelige mennesker, der tror, at de selv får det bedre, hvis de sårer andre. Det er kun fordi, de ikke kan lide sig selv, skriver Luke Skywalker-skuespilleren Mark Hamill fra "Star Wars" på Twitter.

Samtidig er Keaton Jones blandt andet blevet inviteret til en filmpremiere i Los Angeles næste år og til fodboldholdet Tennessee Titans' kamp 31. december.

Inspektøren på Jones' skole, Greg Clay, siger til den lokale avis Knoxville Sentinel, at han ikke var opmærksom på mobningen.

- Jeg kan ikke fortælle, hvad der er blevet gjort af tiltag, men jeg kan fortælle, at der er blevet taget hånd om børnene, siger han.

Trods forebyggelseskampagner svarer 40 procent af de adspurgte amerikanske skoleelever i en undersøgelse fra juni, at de er blevet mobbet i skolen.

  • Mark Hamill,Marilou York
    - Spild ikke tid med at tænke over, hvorfor en mobber kan være så ondskabsfuld. De er sørgelige mennesker, skriver "Star Wars"-skuespilleren Mark Hamill på Twitter til mobbeofferet Keaton Jones. Foto: /ritzau/Vianney Le Caer/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang