Annonce
Bolig og livsstil

Hormonforstyrrende stof kan findes i neglelak herhjemme

Det kan være svært at læse ingredienslisten på eksempelvis neglelak og mascara, fordi produkterne er så små. Stregkoden kan dog skannes med Forbrugerrådet Tænks app "Kemiluppen". Foto: Colourbox/Free

Skadelige stoffer i neglelak har været i søgelyset, og en lang række er blevet fjernet. Nogle af erstatningsstofferne kan dog også potentielt være skadelige.

I flere år har der været fokus på, at neglelak kan indeholde skadelig kemi. Men de potentielt giftige eller hormonforstyrrende stoffer er ikke udryddet.

Ikke engang på det danske marked, hvor reglerne ellers er en hel del strammere end i eksempelvis USA.

På nuværende tidspunkt er der 227 neglelakker i Forbrugerrådet Tænks database til appen "Kemiluppen", oplyser projektchef hos Forbrugerrådet Tænk Kemi Claus Jørgensen.

Det potentielt hormonforstyrrende stof THPH findes i 19 af produkterne.

- Det er et stof, vi støder på, og de produkter får alle sammen C-mærkning, fordi de indeholder det stof, siger Claus Jørgensen.

C-mærkning er den dårligste vurdering, et produkt kan få i "Kemiluppen".

Appen giver en vurdering fra A-mærkning, hvor der hverken findes potentielt skadelige stoffer eller parfume i produktet, til C-mærkning, hvor produktet indeholder problematiske stoffer, der for eksempel er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Det potentielt hormonforstyrrende stof THPH kan i princippet findes i flere produkter, som ikke indgår i appens database endnu. Der bliver løbende indsendt flere produkter til databasen.

En ny amerikansk undersøgelse publiceret i Environmental Science & Technology viser, at mange neglelakproducenter har skruet ned for indholdet af stoffer, som man ved kan have en skadelig effekt.

Problemet er dog, at en række af producenterne har erstattet stofferne med andre potentielt skadelige stoffer.

- Når man substituerer et stof med noget andet, så kan det være, at man vælger et stof, som endnu ikke er testet godt nok. Og så ved man jo ikke, hvad det betyder på sigt, siger Claus Jørgensen.

Nogle amerikanske producenter markedsfører deres produkter som "fri for" nogle af de kendte skadelige stoffer, men stofferne er i virkeligheden erstattet af et lignende stof.

- Vi er nødt til at adressere de skadelige stoffer, der stadig er til stede, eller som er tilsat som erstatning, udtaler Anna Yong, som er en af forskerne bag undersøgelsen, hvor man har testet 40 neglelakker.

Det potentielt hormonforstyrrende stof THPH skal fremgå af indholdsfortegnelsen. Det kan dog være svært at få øje på ingredienserne på små produkter som eksempelvis neglelak, læbestift eller mascara.

- Det er typisk med neglelakker, at det kan være svært at se, fordi det står meget småt, eller fordi det er en etiket, man skal folde ud. Eller man skal spørge i butikken for at få indholdsdeklarationen, fordi produkterne er så små, siger Claus Jørgensen.

- Det gør det sværere for forbrugeren. Vi ser gerne, at man kan se navne på ingredienserne på selve produktet. Men nogle af produkterne er bare så små, siger han.

Der ligger ikke laboratorieundersøgelser bag Forbrugerrådet Tænks database til "Kemiluppen". Den er baseret på de oplysninger, producenten selv giver om produktet.

/ritzau fokus/

  • Neglelak
    Det kan være svært at læse ingredienslisten på eksempelvis neglelak og mascara, fordi produkterne er så små. Stregkoden kan dog skannes med Forbrugerrådet Tænks app "Kemiluppen". Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem