Annonce
Bolig og livsstil

Hunde bliver også ramt af demens: Her er tegnene

Man ser ofte de samme symptomer hos hunden som hos mennesker, når den bliver ramt af en demenssygdom. Det kan være, at den bliver dårligere til indlæring, eller at hukommelsen svigter. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv om din hund bliver alvorligt syg, er det fortsat vigtigt at stimulere dens sanser, fastslår dyrlæger.

Det er ikke kun din ægtefælle eller et familiemedlem, der kan udvikle demens. Menneskets bedste ven kan også blive blive ramt, men det er ikke lige så nemt at spotte.

Der er dog nogle ændringer ved din hunds adfærd, du som hundeejer kan være opmærksom på.

For eksempel kan hundens lyst til leg og motion pludselig forsvinde. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, om den bliver dårligere til indlæring, eller hukommelsen pludselig svigter.

Det forklarer Barbara Blicher Thomsen, der er dyrlæge ved Universitetshospitalet for Familiedyr på Københavns Universitet og har en PhD-grad inden for veterinær neurologi. Hun forsker desuden i demens hos hunde.

- Tit begynder hunden også at trække sig socialt. Den vil måske ikke længere ligge i sofaen med sin ejer. Den kan omvendt også blive meget kontaktsøgende eller klæbe sig til en, forklarer hun.

Noget, man også ofte ser, er, at hunden vil vandre formålsløst rundt og kan virke meget forvirret.

Ifølge Barbara Blicher Thomsen er det op mod hver femte hund over otte år, der bliver ramt, mens det forekommer hos over halvdelen af hunde på over 15 år.

Hunden kan også pludselig blive bange for at se hunde, den kender, og i særligt grelle tilfælde glemme at spise, forklarer Rikke Christensen-Lee, der er dyrlæge og direktør hos Dyreværnet.

Og det er vigtigt at anerkende, hvis din hund har demens. For selv om hunden kan ændre adfærd, kan den sagtens få et godt hundeliv. Det er blandt andet vigtigt, at du stadig leger med den og giver den regelmæssig motion.

- Man skal lave ting med den, der stimulerer sanserne. Det kan være at gå spor, siger Rikke Christensen-Lee og tilføjer, at noget andet, som man ved virker, er bestemte fodertyper såsom hjernefoder.

Ved dyrlægen bliver der lavet en bred undersøgelse af hunden for at kortlægge, at der ikke er tale om en anden underliggende sygdom. Hvis hunden har demens, anbefales minimum halvårlige undersøgelser hos dyrlægen.

- Vi oplever, at folk kommer og siger, at de kan kende adfærden i hunden, fordi de kan genkende de samme tegn fra ældre familiemedlemmer, siger Barbara Blicher Thomsen.

/ritzau fokus

  • Gul labrador med bold, hund
    Man ser ofte de samme symptomer hos hunden som hos mennesker, når den bliver ramt af en demenssygdom. Det kan være, at den bliver dårligere til indlæring, eller at hukommelsen svigter. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet