Annonce
Bolig og livsstil

Husk sikkerhedsudstyret når du køber bilen brugt

Husk at prøvekøre bilen grundigt. Sæt i hvert fald en halv time af til det, råder Karsten Meyland Lemche fra FDM Motor. (Arkivfoto) Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Mange brugte biler mangler den nyeste sikkerhed, så hav øjnene med dig, hvis du vil undgå, at din nye bil allerede er forældet.

Der kan være mange penge at spare ved at købe bilen brugt.

Men der er også gode grunde til at vælge en model, der ikke har alt for mange år på bagen. Du risikerer nemlig at købe en bil, der allerede fra start er bagud på point, lyder det fra to bileksperter.

- Der skal være styr på sikkerheden. Det er noget af det, der er sværest ved brugte biler, siger Karsten Meyland Lemche fra FDM Motor.

For er bilen mere end tre-fire år gammel, kan det være svært at finde en model, der har de nyeste typer af sikkerhedsudstyr. Og det er altså ikke noget, du kan tilføje senere.

Det gælder udstyr som automatisk nødbremse (AEB) og adaptiv fartpilot.

Den automatiske nødbremse sørger for at bremse for andre biler. Og hvis det er et nyere system, kan den muligvis også bremse for cykler og fodgængere.

Den adaptive fartpilot er radarstyret og kan indstilles til automatisk at holde en fart og samtidig en vis afstand til den forankørende. Den bremser selv ned og kører op igen til den fart, man har indstillet den til - afhængigt af trafikken.

- Det har en stor aflastende effekt for chaufføren i hverdagen, og så er det også et sikkerhedssystem, forklarer Karsten Meyland Lemche.

Brugtbilshandler Kåre Kvistgaard fra Autohelper fremhæver også de moderne sikkerhedssystemer som den adaptive fartpilot som noget, der er værd at gå efter som køber af en brugt bil.

Og det skal du tænke over, når du anskaffer dig bilen. Det kan også være en fordel, hvis du har planer om at sælge bilen videre på et tidspunkt.

- Mange vil gerne have adaptiv fartpilot, fortæller han.

Derudover nævner han også det, der kaldes linjevogter eller vejbaneassistent, som hjælper med at holde bilens placering på vejbanen.

- Der kan lyde en alarm, hvis du er ved at overskride en kantlinje, siger Kåre Kvistgaard.

Nogle af systemerne retter selv op, hvis du er ved at skride ud over banen.

Et sidste sted, begge bileksperter slår ned, er i forhold til bluetooth og en skærm i bilen.

Det er standard på de fleste nyere biler, men det er ikke sikkert, det er i de brugte modeller. Ved at gå efter det køber du ikke en bil, der allerede fra start er bagud på point.

Bluetooth sikrer, at du gnidningsfrit kan tale trådløst i telefon i bilen og kan streame musik eller podcast.

- Jeg anbefaler, at man kigger efter opkoblingsmulighederne i bilen, så den bliver fremtidssikret til den dag, man skal af med den igen. Det kan være en skærm med muligheden for Apple CarPlay eller Android Auto, siger Kåre Kvistgaard.

/ritzau fokus/

  • Claus Andersen
    Husk at prøvekøre bilen grundigt. Sæt i hvert fald en halv time af til det, råder Karsten Meyland Lemche fra FDM Motor. (Arkivfoto) Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang