Annonce
Bolig og livsstil

Hverdagsmeditation: Træk stikket i fem minutter

Fokusér på dit åndedræt, når du mediterer. Det hjælper dig til at finde ro og mærke dig selv. Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix

Meditation behøver ikke at tage alt din tid. Du behøver blot at bruge 5-15 minutter om dagen på at finde tilbage til dig selv.

Du behøver hverken dyre meditationskurser eller at være inkarneret buddhist for at finde tilbage til dig selv i en stressfyldt hverdag, hvor dit job måske fylder for meget i dine tanker.

Nogle få simple meditationsøvelser, som du også kan lave på jobbet, kan nemlig hjælpe dig til at øge din koncentration og være mere til stede i dig selv.

Anne Maj van der Velden, der er psykolog og ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin, anbefaler blandt andet, at du prøver øvelsen, der hedder "7/11".

Træk vejret ind, imens du tæller til syv, og pust så ud, imens du tæller til 11.

- Fokuser på vejrtrækningen, som den er. Det kan give ro og afstand til dine tanker. Du kan også flytte fokus ud i kroppen og væk fra det mentale, siger hun.

Hun anbefaler at bruge meditationsapps til at komme i gang. Mange apps har korte øvelser på tre til fem minutter, som du kan bruge, når du eksempelvis er på job.

Overlæge og lektor ved Aarhus Universitet Lone Overby Fjorback, har også nogle enkle trick til, hvordan du kan finde tilbage til dig selv, når du bliver fanget i hverdagens stress.

Hun arbejder med meditation i sit job som leder af Dansk Center for Mindfulness.

- Du skal tage noget tid, hvor du sidder stille og bare er i dig selv. Du skal ikke forvente, at der er ro eller uro. Du skal bare lægge mærke til dig selv, siger hun og tilføjer:

- Læg mærke til, at du har kontakt til jorden, og at den holder dig. Og sørg for at ryggen er ret, men lad den ikke hvile på ryglænet, siger hun.

Du kan sagtens gøre det, imens du sidder på din kontorstol. I stedet for at se på din mobil eller blive forstyrret af andre ting, så giv dig selv fem minutter, hvor du intet laver.

- Hvis du er sur, skal du sætte dig ned og lægge mærke til, at du er sur. Hvis du er glad, så vær det. Du skal bare være dig selv, siger Lone Overby Fjordbak.

Ofte kan det også hjælpe bare at sidde og kigge ud af vinduet i fem minutter på en travl arbejdsdag, hvor du har glemt at have fokus på dig selv, tilføjer hun.

Lone Overby Fjorback forklarer, at du bliver god til at tage de små pauser, hvis du hver dag øver 15 minutters meditation derhjemme.

Meditationen vil ligesom alt andet kræve øvelse. Du kan altså ikke regne med at være ekspert første gang.

Anne Maj van der Velden understreger samtidig, at det ikke er en sport, hvor du får bestemte resultater. I stedet gælder det om at være sig selv og være til stede i nuet.

/ritzau fokus/

  • Solskin og godt vejr tilalle
    Fokusér på dit åndedræt, når du mediterer. Det hjælper dig til at finde ro og mærke dig selv. Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem