Annonce
Bolig og livsstil

Influencer tiltalt for overgreb: Jeg fornemmede en flirt

En mand i begyndelsen af 20'erne er tiltalt for at have forgrebet sig på en jævnaldrende kvinde i en lejlighed i København. Mens han havde en opfattelse af, at de havde flirtet, og at begge ønskede, at der skulle ske mere, mener kvinden, at der skete et overgreb en tidlig juni-morgen. Manden, der er influencer, er tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mand i 20'erne nægter at have udsat jævnaldrende for overgreb. Han anså delt dyne og dør på klem for signaler.

Der var flirt i luften mellem en anklaget mand i begyndelsen af 20'erne og en jævnaldrende kvinde, da de i midten af juni var i byen sammen i København.

Det forklarede den anklagede i retten fredag.

De havde danset op ad hinanden og han havde et godt øje til hende.

- Jeg synes da i hvert fald, at hun var sød, og det fornemmede jeg også, at hun følte.

Det forklarer manden fredag i Københavns Byret, hvor han står tiltalt for at have forgrebet sig på kvinden. Også blufærdighedskrænkelse anklages han for.

Forhold, han nægter sig skyldig i.

Manden er såkaldt influencer og har mange tusind følgere på sociale medier. På grund af et navneforbund er det ikke muligt at komme mandens identitet nærmere.

Retssagen omhandler, hvad der fulgte den festlige aften i juni i år. Her sov den tiltalte, en af hans barndomsvenner og en barndomsveninde hos den forurettede kvinde. De var venner og havde hængt en del ud i ugerne op til.

Veninden lånte et soveværelse, mens begge mænd fik lov at sove i stuen. Men da kvinden, som bor i lejligheden, gik ind for at sove, efterlod hun sin dør på klem. Det så influenceren som et signal.

- Det er da ikke en vild hentydning, men hvis hun virkelig ikke ville have, at nogen kom derind, ville hun have lukket døren, siger den tiltalte fredag i retten.

Han gik hen i døren og spurgte om lov til at sove hos hende. Da han fik et ja, lagde han sig hen i sengen, forklarer han. De snakker godt sammen i nogle minutter, før han efter eget udsagn lægger op til, at der skal ske mere.

- Jeg spørger, hvad hun ville sige til, hvis vi lå i ske. Hun svarer, at det kan vi godt, og så griner hun, forklarer han i retten.

Herefter lægger manden sig tæt ind til kvinden. De deler dyne, og begge har undertøj på.

- Når man ligger op ad hinanden får man jo mere og mere stiv tissemand. Også fordi jeg da er tiltrukket af hende. Efter et stykke tid tager jeg hendes hånd ned til den og laver bollebevægelser mod hende, siger manden i retten.

Han forklarer, at kvinden selv holder om hans penis, og at han desuden kan høre på hendes vejrtrækning, at hun er vågen. Efter et par minutter får han sædafgang i hendes hånd.

Det var et overgreb, mener kvinden.

Hun var i en situation, hvor hun var ude af stand til at sige fra eller på anden vis modsætte sig "som følge af alkoholindtag i kombination med søvn og/eller træthed", fremgår det af anklageskriftet.

Fredag kort før middag skal hun afgive forklaring om, hvad der skete den pågældende morgen mellem klokken 03.30 og 07.00.

  • Københavns Byret
    En mand i begyndelsen af 20'erne er tiltalt for at have forgrebet sig på en jævnaldrende kvinde i en lejlighed i København. Mens han havde en opfattelse af, at de havde flirtet, og at begge ønskede, at der skulle ske mere, mener kvinden, at der skete et overgreb en tidlig juni-morgen. Manden, der er influencer, er tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet