Annonce
Bolig og livsstil

Instruktør: Jens Okking var en ægte dansk filmstjerne

Professionalisme og perfektionisme prægede Okkings karriere, husker Lasse Spang Olsen og Jens-Peter Bonde.

En ægte dansk filmstjerne. Der var ingen, som havde det samme høje niveau som Jens Okking.

Sådan beskriver instruktør Lasse Spang Olsen den folkekære skuespiller, der søndag sov stille ind som 78-årig.

Dødsfaldet kom som et chok for instruktøren, der nåede at indspille fire film sammen med Jens Okking.

- Som instruktør tager man det bedste, som man kunne få. Og der var ingen tvivl om, at Jens Okking var den bedste, siger Lasse Spang Olsen.

Han har kendt den autodidakte skuespiller, siden han selv var 15 år gammel. Men han fik først et professionelt samarbejde med Jens Okking, da han instruerede sørøverfilmen "Jolly Roger" fra 2001.

- Han var fuldstændig vidunderlig at arbejde sammen med. Der var aldrig noget bøvl. Jeg er måske farvet af, at han var mit barndomsidol, men han spillede altid godt og var simpelthen så professionel, forklarer Lasse Spang Olsen.

Jens Okking brillerede ifølge instruktøren ikke kun som skuespiller, men var også som person yderst vellidt og medmenneskelig. Han husker tilbage på, at Jens Okking altid stod op for hele filmholdet.

- Han kunne ikke drømme om at få særbehandling, men han skulle behandles ordentligt - men det skulle lysfolkene også. Hvis det ikke var sådan, så var han den første til at gå på barrikaderne for, at der skulle rettes op på tingene, fortæller Lasse Spang Olsen.

Professionalismen og den perfektionistiske tilgang tog Jens Okking også med sig, da han gjorde sin entré på den politiske scene.

Som erklæret EU-modstander blev han i 1999 valgt ind i EU-Parlamentet for Junibevægelsen med imponerende 40.000 personlige stemmer.

Hans partifælle og ven Jens-Peter Bonde husker ham for altid at ville være sat 100 procent ind i tingene inden enhver afstemning. En umulig opgave at løfte, lyder det fra Jens-Peter Bonde.

- Han følte, at det var et enormt problem, at han ikke kunne være lige så professionel i politik, som han var i sin skuespilkunst. Og det medvirkede til, at han blev deprimeret.

Jens Okking mistede sin kone i Annette Walther til kræft i 1988, og ifølge Jens-Peter Bonde blussede smerten over tabet op igen, mens han arbejdede i EU-Parlamentet.

Efter at have været indlagt på psykiatrisk hospital i Hillerød valgte Jens Okking ifølge Bonde af denne grund at stoppe som politiker for Junibevægelsen.

I dag husker Jens-Peter Bonde dog Jens Okking bedst for hans gode humør.

- Han var en bamse, der altid gav store kram. Han gav nogle bamsekram, som jeg aldrig glemmer, fortæller Jens-Peter Bonde.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik