It-advokat: Det må du ikke skrive på Facebook

Hvis dit blod ofte kommer i kog, når du scroller ned over Facebook, så skal du måske vænne dig til at tælle til 10, inden du trykker "del" eller "kommenter".

For det kan koste både bøder og fængselsstraffe at dele noget på sociale medier.

Fyns Politi har netop rejst sag mod en blogger, fordi hun har lagt navn og billede på Facebook af en østjysk mand, der er sigtet for pædofili.

Og det er ulovligt, fordi der er navneforbud i sagen, fortæller Peter Lind Madsen, der er mediejurist og partner i advokatfirmaet Bird & Bird.

- Hvis der er nedlagt navneforbud, er det ulovligt at dele alle slags oplysninger, der kan identificere den sigtede, siger han.

Peter Lind Nielsen ser også en del eksempler på trusler på sociale medier.

- Det kan være kommentarer som: "Jeg kommer og slår dig ihjel" eller opfordringer til at gå ud og "nakke nogen", siger han.

Den slags opfordringer til vold - eller trusler om vold - kan være strafbare.

Også selv om du ikke mener det, du skriver, eller ikke har tænkt dig at føre truslerne ud i livet.

På sociale medier opfattes vores ord nemt som trusler, når vi ikke kan se et glimt i øjet eller høre tonelejet, siger Peter Lind Nielsen og giver to eksempler:

- Hvis du har et forum, hvor du skriver: "Vi skal fandeme ud og nakke nogle Brøndby-fans næste weekend, og de skal have nogle tæsk", så er det trusler om vold, siger han.

- Men hvis du skriver: "Jeg håber, at Brøndby bliver udraderet fra jordens overflade på søndag", så bliver det måske nærmere opfattet som almindelig fansnak. "Udradere" går jo ikke på, at de skal slås ihjel, siger Peter Lind Nielsen.

Det kan også være strafbart at viderebringe fortrolige oplysninger på Facebook, der kan krænke andres privatliv.

For eksempel hvis du fortæller, at et familiemedlem har fået kræft, eller en god ven har været sin kone utro. Medmindre personen altså selv er offentlig omkring det.

Hvis de oplysninger, du deler, ovenikøbet er injurierende - altså forkerte - kan det også være strafbart.

Det kan for eksempel være injurierende, hvis du beskylder din læge for at have fejlbehandlet dig, eller hvis du beskylder en tandlæge for at have gramset på din søster, uden at det passer.

Det er til gengæld ikke injurierende at kalde nogen for idiot, kværulant eller tåbe, selv om personen måske kan finde det krænkende.

- Vi accepterer den slags generelle mishagsytringer, siger Peter Lind Nielsen.

På samme måde må du gerne brokke dig på Facebook over en restaurant med dårlig betjening, men hvis du skriver, at der var rotter i køkkenet, uden at det passer, så risikerer du, at det er injurier.

Persondataloven sætter også grænser for, hvilke oplysninger vi må dele på nettet.

For selv om en person er dømt for voldtægt eller pædofili, og det fremgår af en offentlig dom, så er det ikke ensbetydende med, at du må videregive oplysninger om den dømte.

Du må for eksempel ikke lave et register på Facebook med navn og billede på alle, der er blevet dømt for pædofili i dit område.

- Persondataloven skal forhindre, at vi får store samlinger af følsomme oplysninger, som ingen længere har kontrol over, siger Peter Lind Nielsen.

- Så hvis man viderebringer oplysninger om andres strafbare forhold, skal man tænke sig godt om, siger han.

Fakta: Hvis du modtager trusler

- Hvis du modtager trusler via sociale medier, kan du melde det til politiet.

- Ved krænkelser på Facebook er der også mulighed for at anvende Facebooks eget anmeldersystem, hvor du kan anmelde ulovlige forhold, misbrug, trusler, tvang og afpresning.

- På Twitter og Instagram kan du også anmelde trusler, chikane eller mobning.

Kilde: politi.dk.