Annonce
Bolig og livsstil

Jernmangel er udbredt: Øg indtaget uden klimaskam

Der er et højt indhold af jern i bælgfrugter, frø og mørkegrønne grøntsager som spinat og grønkål. (Genrefoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

40 procent af kvinder får ikke nok jern. Men du kan sagtens øge dit indtag uden at skrue op for nogle af de meget klimatunge fødevarer.

Klimaet er kommet på dagsordenen, og næsten halvdelen af danskerne har skiftet en del af de blodrøde fødevarer ud med mere grønnere alternativer - eller forventer at gøre det - ifølge Coops grønne forbrugerindeks.

Og selv om det er godt nyt for klimaregnskabet, så er der også et andet budget, der skal overholdes. Det handler om at få opfyldt dit behov for vitaminer og mineraler.

Kødet bidrager blandt andet med jern, og det kræver lidt ekstra fokus at få opfyldt sit behov på klimavenlig manér.

- Skærer man ned på kød, skal man absolut være opmærksom i forhold til jern, fortæller Susanne Gjedsted Bügel, som er professor MSO på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

- Det gælder særligt kvinder, som stadig har menstruation.

Problemet opstår især, hvis du skærer animalske produkter helt ud af din kost, fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

For selv om både vegetabilske og animalske fødevarer indeholder jern, så er der lidt forskel på typen, og det er lettere for kroppen at optage det fra de animalske kilder.

Du kan dog sagtens sætte klimaet først og skære kraftigt ned på det firbenede kød.

- Vegetarernes status er bedre end veganernes. Og det ser endnu bedre ud for dem, der spiser fisk og skaldyr, siger Susanne Gjedsted Bügel.

Spiser du bare en lille smule kød - og det kan også være hvidt kød eller fisk - så hjælper det faktisk til optagelsen af jern fra andre kilder.

Det vil sige, at hvis du spiser en smule kød i ny og næ, så optager du langt mere af det jern, der er i eksempelvis broccoli og blomkål.

- Hvis man vender sine kødvaner om og siger, at kød er noget, vi spiser ved festlige lejligheder, så vil det være nok, siger hun.

Det er ofte ikke nødvendigt at tage kosttilskud for at få dækket sit behov for vitaminer og mineraler - det kan klares gennem kosten.

Men det kan være svært for kvinder i den fødedygtige alder at få dækket behovet - afhængigt af hvor meget man bløder, og om man er bloddonor.

Du kan optimere dit indtag af jern ved samtidig at få C-vitamin - for eksempel fra frugt eller juice.

Karl Peter Andersen er forskningschef hos helsekostleverandøren Mezina, og han fortæller, at der i kosttilskud også ofte er tænkt over at optimere måden, vitaminet eller mineralet optages på.

- For eksempel tilsættes der frugtsaft og C-vitamin, fordi det virker fremmende for optagelsen af jern, forklarer han.

Du kan ikke overleve uden jern. Men omvendt er jern i for store mængder også giftigt og kan i værste tilfælde medføre leverskade.

- Den eneste måde, man kan udskille jern, er når man bløder, siger Susanne Gjedsted Bügel og fortsætter:

- Jeg vil fraråde mænd at tage kosttilskud, der indeholder jern, og det samme gælder kvinder efter overgangsalderen. Ellers risikerer man at få ophobet for meget jern.

/ritzau fokus/

  • Simon Skipper
    Der er et højt indhold af jern i bælgfrugter, frø og mørkegrønne grøntsager som spinat og grønkål. (Genrefoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang