Annonce
Bolig og livsstil

Jonatan Spangs jul: Bager småkager og laver pakkekalender til kæresten

Jonatan Spang har mange forskellige juletraditioner. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Den danske komiker holder fast i en traditionel jul, hvor han gerne selv står for hyggen.

Jonatan Spang lægger stemme til hovedpersonen Jesper i Netflix' helt store julesatsning, animationsfilmen "Klaus". Selv er komikeren ret begejstret for julen, som både bringer nostalgiske minder om barndommens magi og sjove traditioner.

Hvordan er dit forhold til julen?

- Som barn var det helt magisk, og hele familien var samlet hjemme hos min moster. Nu er det hjemme hos min søster det ene år og hos min kærestes familie det andet.

- Jeg har fået et lidt mere praktisk forhold til julen med årene, men jeg kan godt lide, at man samles og spiser traditionel dansk mad og synger sange og går rundt om træet.

Hvordan bliver din jul i år?

- I år holder vi hos min søster, og hun har fire børn mellem 2 og 13 år, der bare er helt oppe og køre. Det er helt klart sjovest, når der er børn med.

- Vi tager op til dem i Nordsjælland, og typisk skal vi have en eller anden ret med. Vi har ikke helt hårde madtraditioner, hvor det skal være flæskesteg eller and. Men vi får altid risalamande.

Har I nogle særlige traditioner?

- Vi har talt meget om, hvilke sange man synger. Jeg synes for eksempel ikke, at Søren Banjomus hører til rundt om juletræet, jeg synes, man skal synge sange som "Højt fra træets grønne top" og "Det kimer nu til julefest". Men min far mener sagtens, man kan blande det med sange som "Det' jul, det' cool".

- Jeg nedlægger ikke veto, men jeg kan godt komme til at sende nogle lidt himmelvendte øjne, når min far begynder at prøve at rappe.

Hvad gør du for at skabe julestemning?

- Sidste år lavede jeg en pakkekalender til min kæreste med 24 pakker, og det kan jeg godt afsløre, at jeg gør igen i år.

- Det svære er, at man gerne vil finde 24 ting, men man vil heller ikke have, at ens hjem bliver fyldt med 24 latterlige dimser.

- De fleste gaver skal derfor helst være noget, man kan spise, drikke eller forbruge på en eller anden måde. Jeg gav hende for eksempel hårelastikker, fordi de altid bliver væk for hende.

Holder du selv nogen julearrangementer?

- Jeg har i mange år holdt en julefest for mine venner. Jeg er ikke specielt god til at bage småkager, men jeg kan rigtig godt lide det, og så inviterer jeg alle mine venner og min kærestes venner hjem, og så laver vi noget gløgg.

- Her når alle at sige glædelig jul til hinanden. Det kan godt udvikle sig og fortsætte hele natten. Det er rigtig hyggeligt.

Hvilken jul har været den værste?

- Jeg sad engang i Thailand med en kæreste juleaften, og der blev spillet nissemusik på stranden, og man kunne mærke, at hotelpersonalet virkelig havde læst op på, hvordan man fejrer jul med kalkunsteg og nissehuer.

- Der havde jeg det sådan lidt, "Hvad fanden laver vi?". Det var ikke, fordi det var slemt, det var bare en mærkelig aften. Men allerede den 25. december var jeg igen glad for, at jeg var på en sandstrand, og at det var 27 grader.

Har du et særligt juleminde fra din barndom?

- Min søster og jeg havde ønsket os en hund, da vi var ret små, og et år, da vi holdt jul hos min moster, lå der en gave under træet med sådan en rulle hunde-hømhømposer fra min mor.

- Vi var sikre på, der var en hund i en af de andre gaver, men det var der ikke. Så tænkte vi, at hunden nok var der, når vi kom hjem fra vores moster, men det var den heller ikke. Vi fik aldrig en hund. Vi fik kun hømhømposerne. Min mor har gjort mange mærkelige ting, men det var en af de mere specielle.

Hvad ønsker du dig i gave i år?

- Det er lidt fjollet, men jeg synes tit, det sker, at vi åbner en flaske vin, og så står jeg et par dage efter og hælder resten af den ud, fordi vi ikke drikker den hele. Så jeg ønsker mig sådan en tingest, der suger luft ud af flasken, så vinen holder sig bedre.

"Klaus" har premiere på Netflix den 15. november.

  • Årets Dansker
    Jonatan Spang har mange forskellige juletraditioner. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?