Annonce
Bolig og livsstil

Julegavekøb: Undgå fælder på dealsites

Når du køber en deal på nettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ligesom ved al anden e-handel. Foto: Free/Colourbox

Du kan spare mange penge på julegaverne ved at købe dem via dealsites. Men vær ekstra opmærksom på fortrydelsesretten og udløbsdatoen, før du handler.

Hvis din mor er vild med brunch, og din far ønsker sig nye køkkenknive til jul, så kan du ofte spare mange hundrede kroner ved at købe deres gaver via et dealsite.

Men før du lader dig forføre af de gode tilbud, er der en række overvejelser, du bør gøre dig, siger Susanne Aamann, der er souschef hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Du skal kende modtageren rigtig godt og vide, at de dels kan lide gaven, og at de får den brugt, siger hun.

Der kan nemlig være en række begrænsninger på en deal, som du skal have in mente.

Når du køber en deal på nettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ligesom ved al anden e-handel.

Men nogle deals kan være undtaget fra fortrydelsesretten. Det gælder for eksempel koncerter, hotelophold og restaurantbesøg.

Derudover kan deals ligesom gavekort have en udløbsdato.

- Men dealen må ikke have en urimelig kort frist, altså at tilbuddet kun gælder i overmorgen for eksempel. Fremgår der ikke en udløbsdato, er det som udgangspunkt rimeligt, at dealen udløber efter tre år, siger Susanne Aamann.

Deals kan også have en geografisk begrænsning, så du kun kan indløse den bestemte steder.

- Det en god idé at overveje, om besparelsen er besværet værd. Køber du gaven uden at bruge en deal, koster det måske lidt mere, men så har du ingen begrænsninger, siger Susanne Aamann.

Endelig er det vigtigt at undersøge, hvem der har ansvaret for den vare, du køber igennem en deal. Og det kan være svært at gennemskue.

Som udgangspunkt har dealsitet kun ansvar for at formidle tilbuddet, mens den butik, som leverer uret, halskæden eller klipningen, har ansvaret for varen, siger Camilla Post, chefjurist hos e-mærket.

- Når man køber en deal, så har dealsitet blandt andet ansvaret for at sikre forbrugerens fortrydelsesret. Men når man indløser dealen og bruger den, så har den erhvervsdrivende ansvaret for, at varen er i orden, siger hun og fortsætter:

- Det betyder, at du ikke kan klage til dealsitet, hvis frisøren giver en dårlig klipning, eller dit faldskærmsudspring bliver aflyst otte gange, for dealsitet er kun formidler af tilbuddet, siger hun.

Dealsitet er dog forpligtet til at oplyse, hvem der har ansvaret i hvilke situationer, og derfor anbefaler Camilla Post, at du læser vilkårene for dealen grundigt igennem, inden du handler.

Bruger du et dealsite, som har e-mærket, har du sikkerhed for, at siden er gennemgået af en jurist. Du kan desuden få gratis rådgivning hos e-mærket, hvis du har en uoverensstemmelse med dealsitet.

Fakta: Sådan klager du over en deal

- Modtager du en vare, som er mangelfuld, er det en god idé at klage til både dealsitet og den virksomhed, som er forpligtet til at levere varen.

- Dernæst kan du klage til Center for Klageløsning, hvis ydelsen for eksempel ikke bliver leveret, eller der er noget galt med varen eller ydelsen.

- Det er en forudsætning, at din deal har kostet 1000 kroner eller derover.

- Drejer det sig om tøj eller sko, skal dealen have kostet mindst 650 kroner.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

  • Gaver gave juletræ jul
    Når du køber en deal på nettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ligesom ved al anden e-handel. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar