Annonce
Bolig og livsstil

Kendt tv-vært: Jeg måtte kæmpe for succes

Tv-værten og illusionisten Jan Hellesøe er i dag kendt fra det populære program "Fuckr med dn hjrne", men vejen til succes har været lang.

Den 33-årige illusionist Jan Hellesøe blev for alvor et kendt ansigt som tv-vært og manipulator i tv-programmet "Fuckr med dn hjrne" på DR, hvor han udsætter kendte danskere for mystiske psykologiske eksperimenter.

Programmet blev populært og vandt flere priser, og nu er Jan Hellesøe klar med et nyt liveshow. Vejen til succes har dog være lang for sønderborgenseren.

Allerede som 14-årig begyndte han at interessere sig for illusioner. Dengang fokuserede han kun på de store ting.

- I starten interesserede jeg mig for, hvordan man eksempelvis får en bil til at forsvinde. På et tidspunkt begyndte jeg at tænke i nye baner. Er det muligt at få ord eller tanker til at forsvinde eller dukke op i folks hjerner?, siger Jan Hellesøe, der siden hen begyndte at beskæftige sig med hypnosen.

Det var i første omgang ikke planen, at han skulle leve af at hypnotisere og manipulere. Som 17-årig startede han på uddannelsen som smed, men drømmen om at leve af at optræde hang ved. Derfor droppede han ud.

- Jeg fik da tit at vide, at jeg var en idiot, og at der ikke var nogen fremtid i det, jeg laver i dag. Efterfølgende har nogle skrevet og undskyldt. Jeg kan godt forstå, at det var svært at se for andre. Det har bare altid være helt klart i mit eget hoved, at det var det her, jeg skulle, siger han.

Da han efter nogle års optrædener fik chancen for at optræde i USA, slog han straks til.

- Jeg solgte alt, hvad jeg ejede og rykkede derover. Jeg flyttede fra Sønderborg til Ocean Drive i Miami. Det var rimeligt vildt for en sønderjyde. Det var lidt et eventyr, siger han.

Rejsen til USA var dog ikke kun et eventyr, og efter et halvt år i Miami var pengekassen tom. Han endte derfor på en fremmeds sofa med hjælp fra nogle venner. Herefter rejste han til Las Vegas, hvor han optrådte. De store armbevægelser i USA blev til sidst for meget for Hellesøe, der efter to år vendte hjem til Danmark.

Selvom det ikke kun var positive oplevelser, han havde i USA, så fortryder han ikke, at han forfulgte sine drømme i mulighedernes land.

- Det er vigtigt, at man følger sine drømme, ellers vil man sidde og ærgre sig over, at man ikke gjorde det. Det er vigtigt, at man følger sine ambitioner og intuitioner. Livet handler ikke kun om penge, men også om oplevelser og om at blive rigere som menneske, siger han.

En ting han dog ikke savnede, da han for en kort stund slog sig ned i USA, var den danske jantelov. Den har han nemlig jævnligt mødt i sin kamp efter succes.

- Jeg kommer fra Sønderborg, og der har jeg hørt om mange mennesker, der ikke vil starte en forretning, fordi de er bange for, hvad naboen vil tænke. Hvis man har noget godt at byde på, så skal man da gøre det, siger han og tilføjer:

- Hvis man har interessen og passionen for noget, så skal man nok blive dygtig. Jeg har været i gang i 19 år, og der var masser af gange, hvor andre syntes, at det ville være klogt at sige stop og få mig et sikkert arbejde. Men det er det her, jeg brænder for, og det jeg altid vil lave.

Den store succes er dog kun kommet i kraft af hårdt arbejde.

- Der var nogen, der sagde til mig "ej hvor var det, heldigt, at du fik de priser, og hvor var det heldigt, at du fik det tv-program". Hvis de betegner 18 års hårdt arbejde som held, så kan vi godt kalde det dét. Jeg tror nu ikke, at det er helt tilfældigt, griner han.

Jan Hellesøe er snart aktuel i tredje sæson af "Fckr med dn hjrne" og den 23. september får liveshowet "Manipulation" premiere i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem