Annonce
Bolig og livsstil

Klimakompensation er langtfra en gylden løsning

Flyrejser er en af de helt store klimasyndere. Derfor tilbyder flere flyselskaber og private virksomheder og organisationer klimakompensation for turens CO2-udledning. Det er bedre end ingenting, men må ikke blive en sovepude, siger fagfolk. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klima er de senere år rykket helt op på dagsordenen, og flyturene er en af de store syndere. Det får flere og flere virksomheder til at tilbyde CO2-aflad.

Trærejsning i Panama, effektive komfurer i Nigeria eller en vindmøllepark i Kina.

Mulighederne er mange, hvis du vil kompensere for sommerferiens flyvetur.

Du kan nemlig vælge at investere i projekter, som begrænser CO2-udledningen i et omfang, som svarer til eller overgår den udledning, som flyrejsen forårsager.

Men det er ikke en endegyldig løsning på det dystre klimaproblem, mener Vivian Kvist Johannsen, som er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

- Med klimakompensation risikerer man at glemme, at det er flyrejsen, der oprindeligt er problemet sammen med byggeri, fødevarer, materialer og it, siger hun og tilføjer:

- Vi har en velfærd, som udfordrer vores ressourceforbrug, og det er svært at anerkende. Så er det nemmere at købe aflad.

Vivian Kvist Johannsen forklarer, at drømmescenariet for klimaet ville være, at vi dropper fossile brændstoffer som olie, kul og gas fra i morgen.

Det er vi bare ikke klar til - og derfor er idéen om klimakompensation alligevel bedre end ingenting.

- Det er bedre at plante et træ end ikke at gøre det, for træer er de bedste CO2-støvsugere - også bedre end dem, vi selv har opfundet, påpeger hun.

Hun bakkes op af Gry Bossen, som er politisk koordinator hos miljøorganisationen Verdens Skove.

- Når man flyver, bør man anerkende det som en del af sin udledning, og så kan man samtidig støtte de gode projekter, som er verificerede.

- Vi sætter dog spørgsmålstegn ved, at man kalder det aflad og kompensation, for det må ikke blive en sovepude. Vi må ikke regne med, at vi kan fortsætte som hidtil, hvis bare vi kompenserer, understreger hun.

I et notat fra februar, som den grønne tænketank Concito står bag, gennemgår seniorkonsulent Henrik Gudmundsson fordele og ulemper ved CO2-kompensation.

Og fordele er der.

En af dem er, at du som flypassager støtter grønne projekter, som har brug for kapital.

Samtidig er det også forholdsvist billigt, enkelt og kan inspirere dig til at søge viden om grønne klimaprojekter- og løsninger.

Men, understreger Henrik Gudmundsson, klimakompensation bør være den sidste udvej.

- Det bedste er at overveje, om man behøver rejse så meget, så langt og med så forurenende en transportform, som et fly er, siger han.

Ifølge Henrik Gudmundsson er den største udfordring usikkerheden omkring effekten af den kompensation, man betaler.

Det kan være svært at gennemskue, om CO2-reduktionen faktisk svarer til det kompensationsbidrag, du har betalt.

Samtidig er det ikke altid til at vide, om projekterne lægges til en igangværende eller planlagt indsats.

/ritzau fokus/

  • Danskernes appetit på flyrejser sætter rekord
    Flyrejser er en af de helt store klimasyndere. Derfor tilbyder flere flyselskaber og private virksomheder og organisationer klimakompensation for turens CO2-udledning. Det er bedre end ingenting, men må ikke blive en sovepude, siger fagfolk. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing