Annonce
Bolig og livsstil

Knækket af gråd: Hiba er ude af X Factor

Martin Jensens voksne solist Hiba er ude af "X Factor" efter omsang mod Thomas Blachmans pigeduo, Neva & Ida. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

I årets første udstemning måtte en af Martin Jensens artister sige farvel. Der er nu otte finalister tilbage.

Sidste fredag kunne alle årets X Factor-deltagere gå på scenen med ro i maven, for alle var nemlig sikret endnu en uge i programmet.

Men denne fredag var det alvor, og første deltager måtte vinke farvel til drømmen om en pladekontrakt.

Martin Jensens voksne solist Hiba er ude af "X Factor" efter omsang mod Thomas Blachmans pigeduo, Neva & Ida.

Hun blev så berørt under sin omsang, at hun brød grædende sammen og måtte starte forfra.

- Jeg har sat hele mit studie til side og sagt nej til jobtilbud, fortalte Hiba om drømmen, der nu er brast.

Alle Oh Lands artister gik direkte videre, så det var hende, der traf beslutningen om at sende Hiba ud.

- Jeg er nødt til at gå med, hvor jeg musikalsk føler mest, lød begrundelsen.

Aftenen stod på sange udgivet i 2020, og endnu en gang stak Oh Lands unge artister afsted med showets største roser.

Dommer Martin Jensen roste Lucca for en vokalpræstation, der "ikke skulle kunne leveres af en 15-årig".

- Jeg kan ikke finde noget andet sige. Jeg vil bare sige super flot!, lød det fra ham, og meddommer Thomas Blachman istemte:

- Du kan komme helt nye steder hen. Jeg synes virkelig, du har en interessant lyd.

Omvendt var Thomas Blachman endnu engang ude efter Martin Jensens solist Dan Laursen, som ellers åbnede showet med sin fortolkning af Martin Garrix feat. John Martins nummer "Higher Ground".

- Dan, vi deler jo skæbne på den måde, at enten er man vilde med os, eller også kan man ikke så godt lide os.

- Det kan noget, at der er en masse mennesker, der synes, man er lidt irriterende. Man skal aldrig været elsket af alle. Det bliver hverken du eller jeg nogensinde, lød de hårde ord.

Årets finale finder sted fredag den 9. april.

Der venter vinderen en pladekontrakt med Universal Music Group, udstyr til et professionelt hjemmestudie samt en skræddersyet workshop i London og en session med skaberen af "X Factor", Simon Cowell.

De resterende otte deltagere går på scenen igen næste fredag til temaet "lyden af min barndom".

Det kan ses på TV2 og TV2 Play fra klokken 20.00.

  • Pooldækning: X Factor Liveshow 2021
    Martin Jensens voksne solist Hiba er ude af "X Factor" efter omsang mod Thomas Blachmans pigeduo, Neva & Ida. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?