Annonce
Bolig og livsstil

Køb roligt brugt elektronik på nettet - men husk dette

Sælger du brugt elektronik videre, så husk at fjerne dine data, så de ikke kan blive misbrugt. Er det en computer skal du slette harddisken, mens du ved en telefon eller tablet bør nulstille hukommelsen. Sådan lyder opfordringen fra Forbrugerrådet Tænk. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Spørg ind til batteritiden og kig efter produktets alder, når du køber en brugt smartphone, computer eller tablet.

Sælgers gamle opsætning, dårlig batteritid og bøjede kanter, der vidner om at produktet har været tabt.

Det er noget, mange frygter at få i hænderne, når de køber en brugt computer, tablet eller smartphone over nettet.

Men husker du at tjekke et par afgørende ting, inden du køber, så kan du sagtens få et produkt, der kan stort set det samme som det i butikkerne.

- Hvis du køber i butikken, skal det være, fordi du vil have den nyeste teknologi - eksempelvis den allerbedste batteritid eller kamera, siger Jens E. Hummelmose, der er udviklingschef og skribent for techmediet recordere.dk.

- Men ellers er telefoner og tablets så hurtige i dag, at de også vil være det, selv om du køber de brugte modeller, der er to år gamle, fortsætter han.

Køber du et produkt, der er mere end to år gammelt, bør du dog ikke købe det, før du har spurgt ind til batteritiden.

- Hvis sundheden på batteriet er 75 procent, skal man være klar over, at man køber en telefon, hvor man kun får trefjerdedeles batteritid, siger han.

Du risikerer altså at købe en mobil, der skal lades op flere gange dagligt, eller hvor du vil blive nødt til at investere i et nyt batteri.

Hvorvidt telefonen er en Android eller iPhone kan også være afgørende i forhold til, hvor lang en garantiperiode du har på software- og sikkerhedsopdateringer.

- Størstedelen af Android-telefonerne har typisk en garantiperiode på to til tre år, hvilket ikke er lige så lang tid som for en iPhone, forklarer Jens E. Hummelmose.

Er garantiperioden udløbet, kan det betyde, at den ikke nødvendigvis er sikker, eller at app-udbyderne stopper med at lave opdateringer til telefonen.

Sørg desuden for at få den originale kvittering med, hvor der er to års garanti. Derudover skal du sikre dig, at sælger har nulstillet computeren eller telefonen, så du ikke køber andres opsætning med i handlen.

Men ud over at købe brugt elektronik fra en anden privatperson, så kan du også gøre det gennem en virksomhed.

Og her er det vigtigt, at du holder øje med, hvordan standen på det produkt, du finder, bliver vurderet, siger Peter Hove, der er markedsdirektør i Refurb, som køber og sælger brugte computere, tablets og smartphones.

- Mærkningsordningerne er forskellige og nogle skriver eksempelvis, at standen er "ok" eller guld", mens det andre steder kan hedde "grade a", forklarer han.

- Og man risikerer, at det der er "a" hos den ene virksomhed godt kan være "b" hos den anden, fortsætter han.

Derfor skal du gå i dialog med virksomheden for at høre, hvad lige netop deres begreb dækker over, så du kan sammenligne det med et produkt magen til fra en anden udbyder.

Husk desuden at tjekke, om batteriet er dækket af samme garantiperiode som selve produktet, da der godt kan være forskel, forklarer Peter Hove.

/ritzau fokus/

  • Kørekortet er på vej som app til smartphone
    Sælger du brugt elektronik videre, så husk at fjerne dine data, så de ikke kan blive misbrugt. Er det en computer skal du slette harddisken, mens du ved en telefon eller tablet bør nulstille hukommelsen. Sådan lyder opfordringen fra Forbrugerrådet Tænk. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik