Annonce
Bolig og livsstil

Købeloven gælder også på black friday

Du skal kunne købe varen til den annoncerede pris, også selv om der står en anden pris på varen i butikken. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det skal du vide om dine forbrugerrettigheder, før du går shop amok på årets store handelsdag på fredag.

Det er black friday på fredag, og det er dagen, hvor mange danskere både shopper til sig selv og klapper julegaverne af.

Her er, hvad du skal vide, når du kaster dig ud i tilbudsjunglen og risikerer at falde over forkerte priser - eller måske tænker på at gøre brug af fortrydelsesretten efter købet.

1) Reklamationsretten gælder også, når du køber på tilbud.

Købelovens regler gælder både for varer, der er på tilbud og ikke er på tilbud. Det forklarer Paula Brammann, forbrugerjurist i Forbrugerrådet Tænk.

- Det betyder, at du kan reklamere over fejl og mangler i de første to år efter købet, medmindre det er dig selv, der er skyld i disse fejl og mangler, siger hun.

2) Fortrydelsesretten gælder på nettet, men ikke nødvendigvis i de fysiske butikker.

Når du handler i en fysisk butik, har du ikke krav på hverken returret, bytteret eller fortrydelsesret.

Når du handler på nettet, har du derimod en fortrydelsesret, der gælder i 14 dage.

- Nogle af de henvendelser, som Forbrugerrådet Tænk får, kommer netop fra forbrugere, der tror, at fortrydelsesretten også automatisk gælder for køb i fysiske butikker, fortæller Paula Brammann.

3) Du skal kunne købe varen til den annoncerede pris - også selv om prisen er forkert.

Hvis butikken i sin markedsføring reklamerer med en anden pris end den, du bliver mødt med i butikken, bør du klage, hvis du ikke kan få lov til at købe varen til den annoncerede pris.

- Som udgangspunkt har du lov til at købe varen til den annoncerede pris, medmindre butikken har lavet en fejl, og det er helt åbenlyst, at der er tale om en fejl, siger Paula Brammann.

Hvis prismarkedsføringen har været vildledende, bør du i første omgang klage til den erhvervsdrivende. Og hvis det ikke hjælper, kan du klage til Forbrugerombudsmanden.

4) Webbutikken kan ikke annullere en handel, fordi prisen var forkert.

Hvis du har gennemført en handel i en webbutik, kan webbutikken ikke bagefter komme og sige, at prisen var en fejl, og så annullere handlen.

Heller ikke selv om webbutikken skriver, at de tager forbehold for trykfejl.

Det forklarer Camilla Engel Post, chefjurist hos e-mærket.

- Du har krav på at få de produkter, du køber, til den pris, du har betalt, siger hun.

5) Du har ret til den udsolgte vare, hvis købet kan gennemføres.

Hvis det lykkedes dig at gennemføre et onlinekøb af en vare, kan webbutikken ikke bagefter komme og sige, at varen er udsolgt.

- Hvis du har kunnet købe varen, så har du også krav på at få den, og så må butikken skaffe den et andet sted. Det er kun, hvis varen slet ikke kan skaffes nogen steder, at købet må annulleres, siger Camilla Engel Post.

Står du derimod i den fysiske butik, som melder varen udsolgt, er der næppe andet at gøre end at ærgre sig.

- Det afhænger selvfølgelig af, hvordan varen er blevet markedsført. Hvis du bare er uheldig, og der er mange, der har været hurtigere end dig, så er det bare ærgerligt, siger Paula Brammann fra Forbrugerrådet Tænk.

6) Tjek altid, om varen er i orden.

Pak varen ud med det samme for at se, om den er, som den skal være. Dermed kan du stå stærkere i en eventuel reklamationssag.

Det kan nemlig være sværere at sandsynliggøre, at varen for eksempel er gået i stykker under forsendelsen, hvis skaden først opdages, når varen pakkes ud juleaften.

- Du må selvfølgelig gerne pakke en vare ud for at se, om den er intakt. Hvis du pakker varen ud, når du har modtaget den, er du bedre stillet, hvis der er noget galt med varen, siger Camilla Engel Post fra e-mærket.

7) Undersøg, om varen også kan byttes efter jul.

Mange webbutikker forlænger kundernes returret i november, så varerne kan byttes frem til januar måned. Men det skal du selv huske at undersøge.

- Du har 14 dages fortrydelsesret, men det holder jo ikke til jul, hvis du køber julegaverne til black friday, siger Camilla Engel Post.

- Derfor er det vigtigt, at du er helt klar på de bytteregler, som webbutikken tilbyder dig. Hvis du ikke kan få lov til at bytte den efter jul, og det er en julegave, så er det måske bedre at købe den til en anden pris et andet sted, hvor der er mulighed for, at varen kan byttes efter jul.

/ritzau fokus/

  • Black Friday i Aalborg
    Du skal kunne købe varen til den annoncerede pris, også selv om der står en anden pris på varen i butikken. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem