Annonce
Bolig og livsstil

Kørt sur i hjemmeskoling? Tre gode råd til forældrene

Forskning viser, at hjemmeskolingen især går ud over indskolingselevernes trivsel og læring. Samtidig har den enkelte familie ikke samme ressourcer at trække på, fordi boligstørrelse, mentalt overskud, forældrenes arbejdsforhold og faglige formåen er forskellig. (Genrefoto) Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Hjemmeundervisningen trækker tænder ud hos flere familier. Red Barnet og foreningen Skole & Forældre giver deres bud på, hvordan I kan lette stemningen.

Der kan være småt med både kontorpladsen og det mentale overskud, hvis både forældre og børn arbejder hjemme.

Og mens hjemmeskolingen i foråret var præget af en vis pionerånd, er den hos mange begyndt at trække tænder ud, konstaterer Rasmus Edelberg, der er formand for foreningen Skole & Forældre.

- Selv om vi har været i gang noget tid, er presset ikke blevet mindre - tværtimod er man måske nået en udmatning. Derfor frygter vi, at nogen familier knækker nakken på opgaven, siger han.

Red Barnet bakker op og peger på, at det i sidste konsekvens går ud over børnene. De råder derfor til, at I sænker ambitionsniveauet, hvis hjemmeskolen volder problemer.

Hellere nå tre opgaver med skindet på næsen - end fem opgaver med gråd og tænders gnidsel, tilføjer Rasmus Edelberg.

- Det vigtigste er at bevare trygheden, omsorgen, trivslen og de gode relationer i familien. Ellers bliver det slet ikke til at holde ud derhjemme. Et lille fagligt efterslæb kan skolen hjælpe med at indhente senere, siger han.

Ræk gerne ud, og spørg om hjælp hos klasselæreren.

For selv om skoledagen har skiftet arena, er lærerne stadig til stede online og eksperter på det faglige.

Og undersøgelser viser, at mange forældre mister evnen til at forstå eksempelvis elevernes matematikopgaver omkring 6. klasse. Så undlad at piske dig selv med skorpioner, fordi du ikke mestrer det faglige.

- Din kerneopgave er egentlig, som den altid har været: at vise interesse for barnets skolegang, lytte, spørge ind til lektierne og sørge for barnets struktur rundt om skoledagen, siger Rasmus Edelberg.

Og netop struktur er et nøgleord uanset alder, tilføjer Naja Kinch Sohn, der er seniorrådgiver i Red Barnet.

Sørg for, at der bliver skabt en tydelig overgang mellem skoledag, frokostpauser, frikvarter og fritid.

Når I spiser morgenmad, kan I eksempelvis tale om, hvad barnet skal lave i løbet af dagen.

Det kan også være fint at give lidt medbestemmelse.

- Det kan være, at man lader barnet vælge, hvad I skal spise til frokost - eller om det helst vil kælke, lege på værelset eller på legeplads, når det bliver frikvarter, nævner Naja Kinch Sohn.

Hvis du derimod er forælder til et større barn, så stik hovedet ind på værelset engang imellem. Vis omsorg og interesse, lav et frugtfad, og mind dem om at holde pauser.

Det vigtigste er, at der er klare overgange mellem, hvornår hjemmet er forum for henholdsvis skole og fritid.

Hos de mindste kan I låne lidt fra klassens ritualer:

- I indskolingen har man ofte nogle morgenritualer, hvor man synger, laver gymnastik eller snakker om dagens navn og dato. Spørg klasselæreren, og lad jer inspirere af det, foreslår Naja Kinch Sohn.

/ritzau fokus/

Forskning viser, at hjemmeskolingen især går ud over indskolingselevernes trivsel og læring. Samtidig har den enkelte familie ikke samme ressourcer at trække på, fordi boligstørrelse, mentalt overskud, forældrenes arbejdsforhold og faglige formåen er forskellig. (Genrefoto) Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
  • COVID-19: Første officielle skoledag hjemme,
    Forskning viser, at hjemmeskolingen især går ud over indskolingselevernes trivsel og læring. Samtidig har den enkelte familie ikke samme ressourcer at trække på, fordi boligstørrelse, mentalt overskud, forældrenes arbejdsforhold og faglige formåen er forskellig. (Genrefoto) Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
  • COVID-19: Første officielle skoledag hjemme,
    Forskning viser, at hjemmeskolingen især går ud over indskolingselevernes trivsel og læring. Samtidig har den enkelte familie ikke samme ressourcer at trække på, fordi boligstørrelse, mentalt overskud, forældrenes arbejdsforhold og faglige formåen er forskellig. (Genrefoto) Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen