Annonce
Bolig og livsstil

Kolleger: Her er favoritten til årets komiker

Jan Gintberg er en af de fire nominerede til prisen som årets komiker. Han er nomineret sammen med Christian Fuhlendorf, Tobias Dybvad og Jacob Tingleff. Foto: Polfoto/Unger Anthon

Årets komiker bliver kåret, når Zulu Comedy Galla løber af stablen den 27. august.

Der er ikke længe til, at årets danske komiker skal findes. Det sker, når Zulu Comedy Galla endnu engang løber af stablen torsdag den 27. august.

Fire komiske talenter er allerede udvalgt af en jury, og det drejer sig om Christian Fuhlendorf, Jacob Tingleff, Jan Gintberg og Tobias Dybvad.

Det er seernes stemmer, der afgør, hvem der vinder titlen, men flere af de nominerede peger på, at Tobias Dybvad løber med prisen.

- Traditionelt set er det jo ofte den komiker i feltet, der har flest facebook-venner, der vinder. Det bliver nok ikke mig. Jeg er den eneste i feltet, der ikke har mit eget tv- eller radioprogram. Jeg tror, at prisen går til Dybvad, siger Jacob Tingleff, der er nomineret for første gang.

Christian Fuhlendorf tror også, at Dybvad løber med den eftertragtede pris, men han vil ikke overgive sig uden kamp. Derfor har han kørt en lille facebookkampagne, der skal få folk til at stemme på ham.

- Jeg tror, at den ligger ret meget til Dybvad, men jeg har sagt til ham, at jeg vil gøre alt den modstand, jeg kan. Han får ikke bare lov til at vinde titlen uden kamp, ellers er det sgu bare kedeligt. Nu bliver det spændende til det sidste, siger han.

Tobias Dybvad er dog ikke selv sikker på, at han løber med den store pris.

- Det er et stærkt felt med folk, jeg respekterer. Især Christian Fuhlendorf har kastet sig ihærdigt ind i kampen på Facebook. Jeg tager intet for givet, siger han.

Det er da også tredje år i træk, at Tobias Dybvad, der er kendt fra tv-showet "Dybvaaaaad", er nomineret til prisen. De to gange, han tidligere har været nomineret, er han dog gået tomhændet hjem.

- Det er fantastisk at være nomineret. Det er meget insisterende, at skiftende juryer bliver ved med at nominere mig. Det er vel fordi, de tænker "hov seerne stemte da vist forkert sidste år". Nu får seerne lige en chance til, griner han.

Jan Gintberg og Christian Fuhlendorf har begge tidligere oplevet at blive nomineret, mens det altså er første gang, at Jacob Tingleff er nomineret til prisen. Det er han for sit show "Ulige Uger".

- Jeg er så glad for, at det er blevet lagt mærke til netop det her show. Det handler om at komme videre efter min skilsmisse, så det har været hårdt at lave. Jeg er virkeligt stolt af, at det er blevet lagt mærke til af folk i branchen, siger Jacob Tingleff.

Vinderen findes torsdag den 27. august, når Zulu Comedy Galla afholdes i Operahuset i København. Showet bliver sendt på TV 2 Zulu søndag den 30. august.

Seerne kan stemme på deres favoritkomiker til og med den 25. august her: http://zulucomedyfestival.dk/zulu-comedy-festival/zulu-comedy-galla/2015-06-02-stem-paa-aarets-komiker

  • Jan Gintberg er en af de fire nominerede til prisen som årets komiker. Han er nomineret sammen med Christian Fuhlendorf, Tobias Dybvad og Jacob Tingleff. Foto: Polfoto/Unger Anthon
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem