Annonce
Bolig og livsstil

Komiker kaster sig ud i kærligheden: Det har krævet sin mand

Michael Wulff kaster sig ud i en kærlighedshistorie i "Perfekte steder". Foto: /ritzau/Tue Hoe

Han er vant til at se det sjove i alting, men i en ny tv-serie har Michael Wulff omfavnet kærligheden.

Han er kendt fra stand-up, vittige tegninger og komiske tv-optrædener, men når Michael Wulff lige om lidt er aktuel som idémand og instruktør bag tv-serien "Perfekte steder", er det ikke med komikken men med kærligheden som omdrejningspunkt.

Det har været en udfordring for komikeren at bevæge sig fra det komiske perspektiv til en mere følsom fortælling.

- I de ting, jeg før har lavet, har det vigtigste ligesom været, at al højtidelighed blev tilintetgjort fuldstændig af sarkasme og ironi og absurditet, forklarer Michael Wulff.

- Men her skulle jeg stå ved det højstemte i det ægte og autentiske, og det har krævet sin mand ikke at gå ind og tilintetgøre det. Jeg har skullet finde den sindsro og tro på, at man ikke altid behøver at distancere sig fra den følelsesmæssige ærlighed, siger han.

Serien handler om Tobias og Rose, der mødes tilfældigt og forelsker sig hovedkulds hen over en sommer.

Selv om han ikke har beskæftiget sig med romantikken så intensivt på sit arbejde før, så er det noget, der i den grad griber ham.

- Det, der fascinerer mig, er den pludselighed og ustyrlighed, der kan opstå når to mennesker, der lever hvert deres liv, mødes tilfældigt, og der opstår en sprække ind i deres sind og sjæl, så deres liv ændrer sig, siger komikeren.

- Vi lever i en verden, hvor alt stort set er defineret og programmeret, og så er der sådan nogle elementer, hvor der helt ud af det blå kan opstå en forbindelse mellem to mennesker, der ellers ikke har noget til fælles. Det synes jeg er en gåde, som jeg ikke foreløbig bliver træt af at interessere mig for, siger han.

Han håber, at serien, der har Gustav Giese og Sara Hjort Ditlevsen i hovedrollerne, kan være med til at få endnu flere forelskelser til at spire på sigt.

- Vores klare intention har været at vise den her sommerforelskelse, og det ved vi, der bor i Skandinavien jo godt, hvad betyder. Der har man jo siddet inde i mørke en hel vinter, og i det øjeblik sommeren kommer, er det som en blomst, der eksploderer. Jeg håber, det har en smittende effekt.

"Perfekte steder" har premiere på TV2 Zulu den 10. oktober.

  • Michael Wulff til dansk film reception i Hollywood
    Michael Wulff kaster sig ud i en kærlighedshistorie i "Perfekte steder". Foto: /ritzau/Tue Hoe
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele