Annonce
Bolig og livsstil

Kostråd mod inflammation i kroppen er overflødige

Kål, ingefær, avocado. Der er masser af antiinflammatoriske fødevarer at tage af, men for den almindelige dansker handler det bare om at følge de gængse kostråd. Foto: Scanpix/Kasper Palsnov

Antiinflammatorisk kost har vundet indpas i danskernes bevidsthed, men i virkeligheden er det vigtigere at spise sundt og varieret, påpeger to eksperter.

Blåbær, søde kartofler og ingefær. Det skorter ikke på fødevarer, der siges at gøre godt, når kroppen er ramt af en betændelsestilstand.

Budskabet har blandt andet fundet vej til bøger og blogindlæg med sundheden i fokus, men i virkeligheden har den almindelige raske dansker ikke brug for at spise antiinflammatorisk kost.

- Vi er helt klart opmærksomme på, at antiinflammatoriske stoffer ikke nødvendigvis er gode for alting, siger Axel Kornerup Hansen, der er professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

- Stofferne har vist sig at have en gavnlig effekt på sygdomme som for eksempel type 1- og type 2-diabetes. Men vi kan også se fra andre studier, at immunforsvaret bliver dårligere til at bekæmpe andre infektioner, når man tilfører disse stoffer i tarmsystemet, fortæller han.

Det gælder eksempelvis, hvis uheldet er ude, og man får pådraget sig en salmonellaforgiftning.

- I sådan et tilfælde er det måske ikke så hensigtsmæssigt at have et svagere immunforsvar, når man i virkeligheden har behov for, det reagerer aggressivt over for infektionen, påpeger Axel Kornerup Hansen.

Ifølge Tine Rask Licht, professor ved DTU Fødevareinstituttet, handler det generelt om at beholde en sund skepsis til de fødevarer, der løbende lanceres som helende for kroppen.

- Vi skal generelt passe på med ikke at oversælge madvarer som super food, for det er meget svært at dokumentere, om noget virker bedre end andet, siger hun.

- Hvis man for eksempel gerne vil spise blåbær og så googler det, så kan man næsten altid finde et studie, der viser, at blåbær er godt for kroppens immunforsvar, men man kan også finde studier, der viser, at det ikke har nogen effekt.

I stedet foreslår de to eksperter at skele til Fødevarestyrelsens gode gammeldags kostråd, hvor budskabet overordnet lyder: Spis sundt og varieret. Effekten er lige så gavnlig på kroppen som antiinflammatorisk kost.

- Hvis man som udgangspunkt er sund og rask, er den bedste anbefaling, jeg kan give, at spise efter de officielle kostråd. De bliver løbende opdateret og er hele tiden baseret på den sidste videnskabelige evidens. Rådene forebygger også risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme og overvægt, siger Tine Rask Licht.

Samme udmelding kommer fra Axel Kornerup Hansen:

- Tilhører man ikke en bestemt risikogruppe - som for eksempel sukkersygepatienter - så er det ikke sikkert, man har glæde af at spise en bestemt kost. Så handler det i stedet om at følge de gængse kostråd, der i forvejen findes, siger han.

Fakta: De ti officielle kostråd

- Spis frugt og mange grøntsager.

- Spis mere fisk.

- Vælg fuldkorn.

- Vælg magert kød og kødpålæg.

- Spis mindre mættet fedt.

- Vælg magre mejeriprodukter.

- Drik vand.

- Spis mindre sukker.

- Spis mad med mindre salt.

- Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Kostråd mod inflammation i kroppen er overflødige
    Kål, ingefær, avocado. Der er masser af antiinflammatoriske fødevarer at tage af, men for den almindelige dansker handler det bare om at følge de gængse kostråd. Foto: Scanpix/Kasper Palsnov
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?