Annonce
Bolig og livsstil

Kronprinsen løber i mål med 44 OL-atleter ved sin side

44 OL-atleter deltog i Royal Run-løbet i Odense mandag eftermiddag. Blandt atleterne var letvægtsroeren og OL-guldvinder Eskild Ebbesen, der lagde medaljen om halsen på kronprinsen efter løbet. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Mødet mellem Frederik og Mary var temaet, da 44 tidligere OL-atleter løb med kronprinsen i Odense.

44 tidligere OL-atleter var med til at bringe kronprins Frederik over målstregen, da han løb Royal Run i Odense mandag eftermiddag.

- Man ranker ryggen en ekstra gang, når man løber med så mange olympiske deltagere, som bare gør det sindssygt godt, lød det fra kronprinsen, da han havde løbet distancen på én mil - det svarer til 1,609 kilometer.

Kronprinsen har på det seneste fået problemer med ryggen. Han virkede også en anelse træt, da han havde tilbagelagt dagens fjerde løb.

- Jeg har det rigtig godt. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har løbet i seks uger. Men der er så meget stemning og glæde, og for mig er det med til at bære det hele fremad, sagde tronfølgeren.

Blandt de medvirkende atleter var håndboldspiller Rikke Hørlykke, letvægtsroer Eskild Ebbesen og para-dressurrytter Annika Lykke Dalskov.

Det var netop den tredobbelte OL-guldvinder Eskild Ebbesen, kendt fra Guldfireren, der lagde medaljen om halsen på kronprinsen, da tronfølgeren kom i mål.

OL-atleterne var med for at markere, at kronprinsparret mødte hinanden under OL i Sydney i 2000.

De resterende løbere, som løb milen med den løbeglade prins, er alle født i 1968 - ligesom Frederik selv.

Også kronprinsesse Mary var til stede i Odense, hvor hun løb ti kilometer.

- Jeg har fulgt med fra dagens start, og det har været meget rørende. Han besidder en enorm styrke og en jernvilje. Vil han noget, så kan han det, sagde kronprinsessen.

Tidligere på dagen løb hun den korte distance i København sammen med parrets fire børn.

- Jeg er mere en hygge- end en langdistanceløber, nu må vi se. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå, lød det fra Mary, før hun blev sendt afsted af sin egen mand.

53 minutter senere løb hun over målstregen.

- Jeg blev båret frem af alle dem, der heppede på mig. Det var fedt, sagde kronprinsessen.

Hun lagde ikke skjul på, at løbet havde tæret på kræfterne, og at der er en pris at betale:

- Jeg tror, jeg løber lidt på adrenalinen. Og jeg har nok løbet nok til, at jeg får det lidt svært i morgen. Men jeg skal ikke løbe i morgen, så det er okay, lød det med et smil.

Kronprinsessen skal videre til København, hvor gemalen løber 10-kilometer-distancen mandag aften.

70.575 løbere har tilmeldt sig Royal Run, der er en fejring af kronprinsen, som fylder 50 år lørdag 26. maj.

Løbet er arrangeret af Dansk Atletik Forbund, DGI og Danmarks Idrætsforbund.

  • Royal Run i Odense, Kronprins Frederik, Kronprinsen
    44 OL-atleter deltog i Royal Run-løbet i Odense mandag eftermiddag. Blandt atleterne var letvægtsroeren og OL-guldvinder Eskild Ebbesen, der lagde medaljen om halsen på kronprinsen efter løbet. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned og kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer