Annonce
Bolig og livsstil

Kvinde dræbt af skud fra filmstjerne under indspilning i USA

Sherifkontoret i Santa Fe bekræfter, at det var skuespilleren Alec Baldwin, der under en filmindspilning torsdag affyrede en rekvisit-pistol med tragiske følger. (Arkivfoto). Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

To personer er blevet skudt under indspilningen til ny Alec Baldwin-film. En er død, og en er ude af livsfare.

En 42-årig filmfotograf er død, efter at hun torsdag blev ramt af skud fra en rekvisit-pistol under en filmindspilning i USA.

Pistolen blev affyret af Hollywood-stjernen Alec Baldwin.

Det bekræfter sherifkontoret i Santa Fe, der er hovedstad i den amerikanske delstat New Mexico. Det var her, at indspilningen fandt sted.

- To mennesker blev skudt under indspilningen af en scene i westernfilmen "Rust", siger sheriffen i Santa Fe i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Et skudoffer, en 42-årig kvinde, er død af sine kvæstelser.

Den afdøde kvinde er filmfotografen Halyna Hutchins. Hun blev fløjet med helikopter til University of New Mexico Hospital, hvor hun blev erklæret død.

Den anden person, der blev ramt, er filmens instruktør, 48-årige Joel Souza.

Han er fredag formiddag dansk tid blevet udskrevet fra hospitalet, oplyser skuespilleren Frances Fisher, der også er en del af optagelserne, på Twitter.

- Vi efterforsker hændelsen, siger Juan Rios, der er talsmand for sheriffen.

Ifølge nyhedsbureauet AP er den 63-årige filmskuespiller Alec Baldwin set grædende foran sherifkontoret, men det har ikke været muligt for nyhedsbureauet få en kommentar fra ham til sagen.

Der er fredag formiddag dansk tid ikke rejst nogen sigtelser i sagen.

Ifølge sherifkontoret involverede hændelsen en pistol, der blev brugt som rekvisit i filmen, der skal forestille at foregå i det 19. århundrede.

- Ifølge efterforskere viser det sig, at scenen, der blev filmet, involverede brugen af et rekvisit-skydevåden, da det blev affyret.

Kriminalbetjente er ved at undersøge, hvordan våbnet blev affyret, og hvilken type projektiler der blev brugt.

Halyna Hutchins er uddannet fra American Film Institute og har arbejdet på flere kortfilm, inden hun arbejdede på actionfilmen "Archenemy" fra 2020.

Den 42-årige filmfotograf var spået en stor fremtid i filmbranchen.

I 2019 blev hun fremhævet som "rising star" - en kommende stjerne - af magasinet American Cinematographer.

Alec Baldwin er med til at producere "Rust". Han spiller også karakteren Harland Rust - en lovløs person, hvis barnebarn bliver dømt for drab. De to flygter, da drengen bliver dømt til døden ved hængning.

Baldwin har medvirket i et hav af film såsom "It's Complicated" og "Still Alice". Han kendes blandt andet også for sin rolle i komedieserien "30 Rock" og for optrædener i tv-programmet "Saturday Night Live".

  • FILES-US-ENTERTAINMENT
    Sherifkontoret i Santa Fe bekræfter, at det var skuespilleren Alec Baldwin, der under en filmindspilning torsdag affyrede en rekvisit-pistol med tragiske følger. (Arkivfoto). Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet