Annonce
Bolig og livsstil

Lad aktieinvesteringen passe sig selv

Det er vigtigt at have fokus på omkostningerne, når man investerer passivt. Over en årrække på 10, 20 eller måske 30 år vil bare en kvart eller en halv procent mere i omkostninger betyde en kæmpe forskel. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Du behøver ikke at råbe "køb" og "sælg" i det glødende telefonrør for at lave en god aktieinvestering. Faktisk kan investeringen passe sig selv.

At smide stængerne op og lade pengene yngle lyder nok som en uopnåelig drøm for de fleste. Men der er faktisk håb for, at sparekronerne kan give mere end en flad indlånsrente i banken.

Hvis man er klar til at investere og ikke gør sig forhåbninger om at være et pengegeni, der kan slå markedet, så er de passive investeringer i brede indeks eller investeringsforeninger et godt bud.

Her køber og ejer man nemlig ikke en enkeltaktie. Man ejer en andel af en lang række aktier.

- Det er en fin løsning til ganske almindelige små investorer - og sådan set også større. Der er en god spredning på dem, siger Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Og med spredning mener han, at man kan man opnå den luksus, som ellers er forbeholdt de store spillere: Nemlig at man kan sprede investeringen på tværs af virksomheder, brancher og landegrænser.

Det beskytter en mod at lægge alle sparekronerne i én kurv, som kan risikere at miste værdi.

Det kaldes passiv investering, fordi man ikke hele tiden køber og sælger aktier. Man lægger sine penge i en investeringsforening, der har en stor portefølje, eller i en indeksfond, som følger markedsudviklingen.

Det kan være en pulje af aktierne i det danske C25-indeks, som består af de mest omsatte børsnoterede danske aktier.

Det gælder altså ikke om at finde morgendagens vinderaktie. Det handler overordnet set om at følge markedet. Og det er slet ikke så skidt endda.

- Så handler det ikke om at være mere snu end andre. Markedet afspejler jo dybest set erhvervsudviklingen og det afkast, der er i virksomhederne. Så hvis man er bredt spredt, så får man den gevinst, der genereres i samfundet, forklarer Morten Bruun Pedersen.

Og i det historiske perspektiv er markedet altid gået opad - selv om det i perioder går op og ned.

Leonhardt Pihl, der er formand for Dansk Aktionærforening, kalder indeksfonde et godt førstevalg, hvis man vil kaste sig ud på aktiemarkedet.

Men der er også et væld af indeksfonde at vælge imellem, så her skal man overveje, hvilket fokus man gerne vil have. Det kan være en branche, sektor eller geografi.

- Hvis du over en længere periode vil have en eksponering mod aktiemarkederne, så vil en indeksfond med et verdensomspændende fokus være en udmærket løsning. Så er man relativt spredt og er ikke afhængig af enkelte sektorer eller enkeltøkonomier, siger Leonhardt Pihl om de indledende øvelser og tilføjer:

- Derefter vil jeg kigge på omkostninger og fokusere på dem, der gør det billigst. For på den lange bane vejer det tungt.

Fakta: Gør dit hjemmearbejde

- Før du kaster dig ud i aktier, kan du søge viden eksempelvis på siden Morningstar og Forbrugerrådet Tænks investeringsguide.

- Dansk Aktionærforening har statistik over, hvordan forskellige indeksfonde tidligere har klaret sig.

- Man kan sagtens spørge sin bank til råds, men vær kritisk, da banken ofte har sine egne investeringsforeninger.

- Undersøg, hvad forskellige indeksfonde fokuserer på - og hold skarpt øje med omkostningerne.

Kilder: Morten Bruun Pedersen, Leonhardt Pihl.

  • PLUS Lad aktieinvesteringen passe sig selv
    Det er vigtigt at have fokus på omkostningerne, når man investerer passivt. Over en årrække på 10, 20 eller måske 30 år vil bare en kvart eller en halv procent mere i omkostninger betyde en kæmpe forskel. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet