Annonce
Bolig og livsstil

Lær at skelne vilkår fra problemer

Hvis det ikke er muligt at løse en opgave på arbejdspladsen, inden for de givne rammer, så del bekymringen med chefen. Så flytter man vilkåret til at være et problem, der kan arbejdes med. Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

Sænk stressniveauet ved at skelne mellem vilkår og problemer. Bekymring over faktorer, der ikke kan ændres på, giver nemlig unødvendig stress.

Sidder skuldrene fastspændt oppe omkring ørerne, og er hovedet fyldt med tanker om ting, du ikke ved, hvordan du nogensinde skal gøre noget ved?

Så skal du måske lære at kende forskel på vilkår og problemer. Det kan nemlig frigøre en masse mental plads, hvis du kun bekymrer dig om ting, du rent faktisk har en chance for at gøre noget ved.

Ifølge Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, er det et udbredt problem, at vi bekymrer os om ting, vi reelt ikke kan ændre på.

- Der er en tilbøjelighed til, at man gør sig nogle idéer om, hvad det rigtige og ideelle er i ens liv. Det svarer sjældent til de omstændigheder, man lever under - og det giver stress. Diskrepansen mellem det, man har indflydelse på, og det, man ønsker i sit liv og arbejdsliv, siger Anne Lindhardt.

Det første skridt til at skelne vilkår fra problemer er, at se på problemer som noget godt. Det lyder måske bagvendt, men problemer er gode, for dem kan man rent faktisk handle på.

Det fortæller Stig Sølvhøj, som er kognitiv coach og neokognitiv psykoterapeut og står bag Strain-metoden, som netop går ud på at gemme krudtet til de ting, du kan gøre noget ved.

Det har nemlig betydning for den mentale sundhed, at man bliver bevidst om, om det, der går en på, er noget, man kan handle på, fortæller han.

- Stress kan skabes af en tankeproces, der hedder bekymringer. Bekymringer er klassificeret ved to ting: Det er tanker om noget, som ikke er sket endnu, og så indeholder en bekymring aldrig en løsning, siger Stig Sølvhøj og uddyber:

- Så hvis vi har en type tanker, der er rettet mod vores fremtid, og vi ikke kan se en vej ud af det, så oplever vi uro, angst og spænding. Og det skaber en stressfyldt situation i kroppen.

Hans råd er derfor, at man skal anskue det på en anden måde. Gør op med dig selv, om din bekymring er et problem eller et vilkår. Er det et problem, så gælder det om at vurdere dine handlemuligheder og eventuelt tage affære.

Er bekymringen til gengæld et vilkår - for eksempel på din arbejdsplads - så er der to muligheder. Enten må du lægge bekymringen fra dig, fordi der ikke kommer noget godt ud af at bekymre sig om noget, man ikke kan ændre.

- Hvis vi oplever, at vi er fanget i en situation, vi ikke kan se os ud af, er det et tab af kontrol, og det bryder de færreste sig om. Det skaber en angstfuld situation både psykisk og fysisk, siger Stig Sølvhøj.

Den anden mulighed, hvis det er et vilkår, er, at vende og dreje situationen for mulige problemer, der kan handles på.

Fakta: Sænk stressniveauet

- Har du en frygt eller bekymring, så overvej, om der er en mulig løsning. Er der ikke det, så kommer der kun stress og angst ud af bekymringerne.

- Det kan være stressende, hvis en arbejdsopgave forekommer uforståelig, kaotisk eller upræcis. Drøft og forventningsafstem med ledelsen.

- Hvis det ikke er muligt at løse en opgave på arbejdspladsen, inden for de givne rammer, så del bekymringen med chefen. Så flytter man vilkåret til at være et problem, der kan arbejdes med.

Kilder: Anne Lindhardt, Stig Sølvhøj.

/ritzau fokus/

  • Ólafur Steinar Gestsson
    Hvis det ikke er muligt at løse en opgave på arbejdspladsen, inden for de givne rammer, så del bekymringen med chefen. Så flytter man vilkåret til at være et problem, der kan arbejdes med. Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem