Annonce
Bolig og livsstil

Lav en plan: Flere penge på vej til pensionisterne

Der er flere penge på vej til pensionisterne - blandt andet på grund af nye fradrag. Og det kan give anledning til lige at kigge på, hvordan du får udbetalt eksempelvis din ratepension, eller hvordan du gør brug af din opsparing, mener økonom. For der kan være penge at hente ved at lave lidt om på udbetalingerne. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nogle pensionister kan forsøde tilværelsen med op til 35.000 kroner mere i folkepension om året med nye fradrag, viser beregninger.

Er du pensionist eller på vej til at blive det, kan flere af elementerne i den nye finanslov være med til at give lidt ekstra luft i økonomien.

Der er nemlig flere tiltag, der forsøger at gøre op med det såkaldte samspilsproblem. Det dækker over, at du risikerer at blive modregnet i din folkepension, hvis du får udbetalt for eksempel løn eller ratepension ved siden af.

- Det får især betydning for folk med små og mellemstore pensionsopsparinger, forklarer seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Blandt de nye tiltag er et større fradrag på pensionstillægget på 15.000 kroner for enlige og 30.000 for par.

Det kan give op mod 9600 kroner mere i folkepension om året før skat, viser beregninger, som Danica Pension har lavet.

Der er også indført et ekstra fradrag til dem, der arbejder videre, selv om de har passeret folkepensionsalderen, og det kan give op mod 12.800 kroner mere om året, viser samme beregninger.

- Alle pensionister vil få noget ud af et eller flere af punkterne. Men hvor meget det giver i sidste ende, afhænger af den enkeltes situation, forklarer Danicas seniorøkonom Mads Moberg Reumert.

Der vil også være en gevinst for par, der er gift eller samlevende, fortæller han videre.

Din partners indtægt vil nemlig få en mindre betydning end hidtil, når der skal modregnes i din folkepension.

Også her kan der ifølge Danica Pensions beregninger være op til 12.800 kroner at hente før skat om året.

Samlet set giver det en mulig gevinst på 35.200 kroner før skat i 2019.

Det øgede fradrag på pensionstillægget vil dog blive gradvist udfaset over de kommende 15 år, så gevinsten vil derfor også falde år for år fremover.

Og det bedste af det hele? Du skal ikke selv røre en finger.

- Det sker helt automatisk, siger Mads Moberg Reumert, men tilføjer:

- Nogle af tingene kan dog ikke ses på pengepungen med det samme, men bliver indført med tilbagevirkende kraft.

Du bør til gengæld overveje, om de nye fradrag giver anledning til at ændre på, hvordan du får udbetalt din pension og i øvrigt gør brug af din formue og frie midler.

- Det er ikke lige meget, hvordan du får pengene udbetalt. Har du en ratepension, kan du overveje, om den skal strækkes over nogle flere år. På den måde kan du få mere ud af folkepensionen, fordi du bliver modregnet mindre, siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Det gælder med andre ord om at få det, der beskattes hårdest og modregnes mest i de offentlige pensionsydelser, fordelt over flest mulige år, forklarer seniorøkonomen.

Opsparing i form af kontanter, investeringer og friværdi i bolig modregnes for eksempel ikke i folkepensionen.

- Nogle synes, det gør ondt at bruge opsparingen, men det kan være dumt at lade være, siger Morten Bruun Pedersen.

Sidder du med flere forskellige typer af opsparing og pension, så anbefaler Forbrugerrådets seniorøkonom, at du søger hjælp hos din bank eller en uvildig rådgiver.

- Der kan være mange tusinde kroner at hente ved at få det gjort rigtigt, siger han.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Penge på vej: Genovervej din pensionsplan
    Der er flere penge på vej til pensionisterne - blandt andet på grund af nye fradrag. Og det kan give anledning til lige at kigge på, hvordan du får udbetalt eksempelvis din ratepension, eller hvordan du gør brug af din opsparing, mener økonom. For der kan være penge at hente ved at lave lidt om på udbetalingerne. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies