Annonce
Bolig og livsstil

LGBT-forperson om to mænds dansesejr: Vi vandt alle lidt

Vinderparret af den 16. sæson af "Vild med dans" var rørt til tårer, da guldregnen væltede ned over dem i Forum Horsens fredag aften. - Hvad skal jeg sige, det er fantastisk. Tænk, at jeg skal have lov til det. Jeg er for en gangs skyld uden ord, lød det fra den ene del af parret, skuespilleren Jakob Fauerby. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er dejligt, at danskerne for første gang førte et par af samme køn til Vild med dans-sejr, lyder det.

Selv om det var et tydeligt rørt dansepar bestående af skuespiller Jakob Fauerby og danser Silas Holst, som fredag aften løb med sejren i "Vild med dans", var de ikke de eneste vindere.

Det mener Susanne Branner Jespersen, som er forperson i LGBT Danmark, der er landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

- Jeg tror, at vi alle sammen føler, at vi vandt lidt i går.

- Det er dejligt, fordi det er danskerne, der har stemt dem ind, så det føles som folkelig opbakning, siger hun.

Hun mener, at det er særligt positivt, at det netop var tv-seerne hjemme i stuerne, der sendte parret til tops.

- Det kan være dejligt, at man ved, at der ude i de danske hjem er en masse børn og unge, som har set, at det her kan man sagtens, og som måske tænker, at det er helt okay, siger Susanne Branner Jespersen.

Det er første gang i verdenshistorien, at et par af samme køn vinder konkurrencen.

I Israel, Østrig og Italien har man haft par af samme køn i dansekonkurrencen, men ingen af dem har vundet.

Selv om fredagens sejr er et skridt i den rigtige retning, så vidner opmærksomheden på parret om, at homoseksuelle stadig skiller sig ud i Danmark, mener Susanne Branner Jespersen.

- Det er et udtryk for, at vi ikke er nået så langt i Danmark, som folk går og bilder sig selv ind.

- Det burde måske være lige meget, hvem man danser med, men der er godt nok langt hen til, at det ikke er bemærkelsesværdigt, lyder det.

Fra Mogens Jensen (S), som er minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, lyder også et stort tillykke til vinderparret. Som minister for ligestilling koordinerer han regeringens indsats på LGBT-området.

- Historisk og vildt godt! Stort og varmt tillykke til Jakob Fauerby og Silas Holst med sejren i aften. En sejr for retten til at være den, man er, og danse med den, man vil, skrev han fredag aften på Twitter.

  • Finalen i Vild med Dans i Forum Horsens
    Vinderparret af den 16. sæson af "Vild med dans" var rørt til tårer, da guldregnen væltede ned over dem i Forum Horsens fredag aften. - Hvad skal jeg sige, det er fantastisk. Tænk, at jeg skal have lov til det. Jeg er for en gangs skyld uden ord, lød det fra den ene del af parret, skuespilleren Jakob Fauerby. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang