Annonce
Bolig og livsstil

Lis Sørensen skrev hitnummer om sin kamp for at blive gravid

Lis Sørensen er mor til 27-årige Sylvester Sivertsen, som er musiker og producer. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Sangen "Verden er i farver" skrev Lis Sørensen, da hun i slut-trediverne kæmpede for at blive mor.

Lis Sørensen har været en del af den danske musikbranche i mere end 40 år og har et stort bagkataolog af sange.

Men når hun skal pege på et nummer, som hun er særligt glad for at have skrevet, fremhæver hun en sang, som hun skrev, da hun i slut-trediverne havde svært ved at blive gravid.

Efter en lang proces med fertilitetsbehandling lykkedes det i sidste ende sangerinden og eksmanden Jan Sivertsen at blive forældre til sønnen Sylvester, som i dag er 27 år.

Sangen minder hende om kampen for at blive mor - og lidt om filmen "Den store badedag" med Erik Clausen i hovedrollen.

Hvilken sang er din bedste?

- Det er "Verden er i farver", som jeg har lavet sammen med Kasper Winding. Han har skrevet musikken, mens jeg har skrevet teksten. Sangen var titelmelodi til filmen "Den store badedag" fra 1991, og jeg husker tydeligt, at jeg fik tilsendt musikken af Nordisk Film, men ved en fejl var de kommet til at sende mig det forkerte kassettebånd. Melodien var anderledes, end Kasper Winding havde forestillet sig.

- Jeg skrev teksten til den melodi, der var på båndet, og da Kasper Winding og jeg mødtes i studiet, spurgte jeg, om han egentlig ikke synes, det lød ret fedt, selv om melodien var blevet en anden. Det syntes han, og vi endte med at bruge den. Det skete, fordi han var åben, og jeg var stædig. Så sangen opstod egentlig ved en tilfældighed, men jeg har haft så meget glæde af at synge den.

Hvad inspirerede sangen?

- Jeg havde meget svært ved at blive gravid i mange år, hvor jeg egentlig ikke troede, at jeg skulle have børn. Men så viste der sig en mulighed gennem fertilitetsbehandling, og jeg skrev teksten inden for den måned, hvor jeg ikke vidste, om jeg var gravid eller ej. Så sangen er båret af tro.

Er der en linje i sangen, som du holder særligt af?

- "Livet kom og tog mig tilbage igen". Det synes jeg, er fint. Vi er ikke altid herre over, hvornår livet tager os ud af mørket. Nogle gange skal man gå så grueligt meget igennem, før lyset kommer tilbage.

- Der er en lettere melankoli i sangen, uden at den bliver for tung, mørk og introvert. Sangen vil gerne folde vingerne ud, og det kan jeg godt lide, når sange gør.

Hvordan er den at spille live?

- Det er noget særligt, for jeg kan både spille den med akustisk guitar og med det helt store symfoniorkester. Kasper Winding har skåret melodien sådan, at den har en anden rytmik end andre popsange. Der er et spændingsfelt mellem en let melodi og et specielt beat, som kører nedenunder, hvor al magien ligger.

Hvad har den betydet for din karriere?

- Den har helt sikkert betydet meget. Da sangen kom ud, ville radiostationerne ikke spille den, fordi der ikke er noget decideret omkvæd, og samtidig er det en meget langsom sang. Det er ikke en typisk radiosingle. Så den havde det svært i mange år, hvor den bare var titelsangen til "Den store badedag".

- Men så kom den med i Troels Kløvedals rejseprogrammer, og så begyndte det at tage fat, og sangen blev spillet i radioen. Siden har jeg spillet den tusind gange til mine koncerter, og jeg holder fortsat utroligt meget af den.

  • Lis Sørensen
    Lis Sørensen er mor til 27-årige Sylvester Sivertsen, som er musiker og producer. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem