Annonce
Bolig og livsstil

Livredder: Følg disse råd når børnene bader

Vandpjask, nedkøling eller vægtløs lykke. Det kan være dejligt at havbade, men det kan også være farligt ? særligt hvis man ikke læser stranden korrekt. Foto: Henning Bagger/ritzau Scanpix/arkiv/Ritzau Scanpix

Livreddernes uddannelsesleder fortæller her om de gode råd og typiske forældremisforståelser, når ungerne hopper i bølgen og bader.

En svalende dukkert kan være både befriende og nødvendig på en stegende sommerdag.

Men hvis badeturen foregår i havet, skal man tage sine forholdsregler, særligt hvis det er ungerne, der er i vandet.

For selv om vi er opdraget med de fem baderåd, sker der stadig drukneulykker herhjemme.

Derfor kommer her en række råd til, hvad du som forælder skal huske på, når ungerne hopper i bølgen.

1) Kig på vindretningen

To af de gængse baderåd lyder, at man skal læse vinden og vandet.

Og det er særligt vigtigt, når det gælder børn, siger Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFondens kystlivredning, som står for livredningen på de danske kyster.

- Hvis man har fralandsvind, blæser man væk fra land, og ved pålandsvind vil du blæse mod land, men der vil også være bølger, forklarer han.

Så kig på vindretningen, og vær opmærksom på bølger og strøm. Og bliv på land, hvis vind og bølger er for voldsomme.

2) Bad sammen med børnene

Det er bedst at være i vandet sammen med børnene, siger Michael Iwersen.

For selv om du står i vandkanten og holder øje, kan det være svært at fornemme bunden og strømmen.

- Der kan være revler, hvor der er lavt vand, og barnet godt kan bunde. Og så kan der være en fordybning imellem revlen, hvor barnet måske ikke kan bunde, siger han.

- Og den der pludselige overgang fra lavt til dybt vand kan være farlig.

Revler er sandbanker, der går som en slags mur parallelt med kysten. Og når bølgerne presses over denne mur, vil de typisk grave sig en sti ud igen, hvor der er en kraftig udadgående strøm.

De kræfter kan være svære at se, når man står i strandkanten, forklarer Michael Iwersen.

3) Godt sommervejr er ikke altid badevejr

Det er en udbredt misforståelse, at bare fordi vejret er godt, er badevandet det også, siger Michael Iwersen.

Når solen skinner, og vandet er lunt, kan nogle forældre have en tendens til at overvurdere situationen.

- Så har man måske ikke helt kigget på vandet og set, at der faktisk er noget strøm, eller at vinden blæser væk fra land, siger Michael Iwersen.

Så husk at kigge på vinden og strømmen - og ikke bare termometeret og den skyfri himmel.

- Det er sådan nogle ting, hvor man kan blive lullet lidt i søvn af, at det er varmt og godt vejr, siger Michael Iwersen.

4) Ingen badedyr i fralandsvind

Hvis vinden blæser fra land, skal badedyr, baderinge og luftmadrasser blive på stranden.

- For alt det, der kan flyde og blæse væk, er uheldigt i fralandsvind, siger Michael Iwersen.

Børnene kan nemlig blive forskrækkede og reagere irrationelt, hvis vinden og badedyret fører dem til havs.

- Og hvis man så falder i - eller vælger at hoppe i, fordi man bliver bange - er man på dybt vand og i en farlig situation, siger Michael Iwersen.

Selv om vi heldigvis har få drukneulykker med børn og dødelig udgang, er der årligt en del episoder, hvor det er tæt på, understreger han.

- Og mange af dem er nogle, der opstår pludseligt, hvor barnet falder i vandet eller kommer ud, hvor det er for dybt, siger Michael Iwersen.

Så vær på forkant, tag dine forholdsregler, og gå i vandet sammen med barnet.

- For så er man med i situationen, frem for at man er på bagkant af den, siger Michael Iwersen.

Fakta: Sikker havbadning

- De fem generelle baderåd lyder: Lær at svømme, gå aldrig alene i vandet, læs vinden og vandet, lær stranden at kende, og slip aldrig børn af syne.

- Michael Iwersens forældreråd lyder: Lær barnet at svømme og at respektere havet. Vær hele tiden tæt på barnet, slip det aldrig af syne, og lad gerne barnet være iført en våddragt, som giver lidt opdrift.

- I 2014 døde 49 danskere som følge af en drukneulykke, mens det i 2015 var 34 danskere.

Kilder: Michael Iwersen, TrygFonden, Statens Institut for Folkesundhed.

/ritzau fokus/

  • Vesterhavets tiltrækningskraft skal lokke flere turister til
    Vandpjask, nedkøling eller vægtløs lykke. Det kan være dejligt at havbade, men det kan også være farligt ? særligt hvis man ikke læser stranden korrekt. Foto: Henning Bagger/ritzau Scanpix/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik