Annonce
Bolig og livsstil

Mange lever med knogleskørhed: Her er risikofaktorerne

Der er gode muligheder for at standse udviklingen af knogleskørhed, hvis det opdages tidligt. Du kan også gøre meget for at forebygge sygdommen.

Har du skøre knogler? Det kan kun 172.000 danskere svare ja til med sikkerhed - men tallet er med stor sandsynlighed meget højere end det.

I en rapport konkluderede Sundhedsstyrelsen tidligere på året, at to til tre gange så mange danskere formentlig lever med osteoporose, som knogleskørhed også kaldes, uden at vide det.

- Knoglen bliver svagere hurtigere end normalt, men det er ikke noget, man kan mærke, fortæller Lars Hyldstrup, der er overlæge på Hvidovre Hospital og bestyrelsesmedlem i Osteoporoseforeningen.

- I langt de fleste tilfælde bliver det først opdaget, når folk falder og brækker noget, siger han.

Der er ellers gode muligheder for både at bremse sygdommen og tilmed genvinde noget af den tabte knoglemasse, hvis den opdages i et tidligt stadie.

Og her kan du selv være opmærksomhed på en række risikofaktorer, forklarer Lars Hyldstrup.

Den første faktor er arvelighed. Har familiemedlemmer i første generation - altså dine forældre eller søskende - fået konstateret knogleskørhed, er der god grund til selv at blive testet.

Har du røget eller drukket mere alkohol, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, gennem en årrække, kan det også være med til at svække dine knogler.

- Og kvinder, der går tidligt i overgangsalderen, bør også blive undersøgt, siger Lars Hyldstrup.

Overgangsalderen stopper nemlig østrogenproduktionen, som ellers er med til at stimulere, at der dannes nyt knoglevæv.

Og så er høj alder i sig selv en risikofaktor.

- Når man er på den anden side af 80, behandler man folk uden så mange undersøgelser, forklarer overlægen.

Vil du forebygge knogleskørhed, skal du sørge for at få tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin i din kost.

Derudover er knoglevenlig motion vejen frem, fortæller Anna Dorte Appel, som er fysioterapeut hos Storvorde Fysioterapi og har fokus på knogleskørhed i sit arbejde.

- Det er vigtigt at lave vægtbærende motion - altså gang, løb og hop, siger hun og forklarer:

- Hvis man skal træne sine knogler, skal de have stødpåvirkning i længderetningen. Det styrker kalkindholdet og gør dem stærkere.

Derudover er alle typer af boldspil, badminton, gymnastik og lignende knoglevenlig motion.

Cykling og svømning styrker ikke knoglerne, men er omvendt skånsomt for leddene.

Vil du forebygge knogleskørhed, anbefaler Anna Dorte Appel, at du hver dag bruger mindst en halv time og gerne mere på motion, der styrker knoglerne.

- Man kan ikke overbelaste sine knogler, siger hun, men påpeger dog, at man risikerer at slide led og brusk, så man skal træne efter form og alder.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle