Annonce
Bolig og livsstil

Monty Python-skuespiller Terry Jones er død - 77 år gammel

Terry Jones, der her ses i 2014, inden at Monty Python for sidste gang optrådte sammen, er tirsdag aften død. Han blev 77 år gammel. (Arkivfoto) Foto: Gary Caskey/Reuters

Monty Python-stjernen Terry Jones døde tirsdag aften efter en årrække med en sjælden form for demens.

Den britiske komedieskuespiller Terry Jones, som de fleste vil genkende som et medlem af Monty Python, er død, 77 år gammel.

Det oplyser hans agent ifølge tv-stationen Sky News. Hans familie har ifølge nyhedsbureauet AFP bekræftet dødsfaldet i en udtalelse.

Heri bekræfter familien, at Terry Jones gik bort tirsdag aften. Hans hustru, Anna Söderström, var ved hans side til det sidste.

Terry Jones døde ifølge familien efter en "lang, ekstrem modig" tid med den sjældne form for demens FTD. Trods sygdommen var han til det sidste "ved godt humør", lyder det ifølge AFP fra familien.

FTD adskiller sig fra eksempelvis Alzheimers sygdom ved, at den ofte kommer tidligere i livet - oftest når patienten er mellem 45 og 65 år.

Terry Jones var et af seks medlemmer af den britiske gruppe Monty Python. Han er det andet medlem af gruppen, der dør.

I 1989 døde Graham Chapman, der blandt andet er kendt for sin rolle som Brian i "The Life of Brian". I samme film spillede Terry Jones rollen som Brians mor.

Et af de andre Monty Python-medlemmer Michael Palin siger onsdag til Sky News, at Terry Jones var "mild, generøs, støttende og passioneret for at leve livet til fulde."

Til tv-stationen BBC siger Palin:

- Han var med afstand en af de sjoveste skrivende komedie-skuespillere i sin generation.

De sidste tre medlemmer af Monty Python var John Cleese, Terry Gilliam og Eric Idle.

Udover sin tid i Monty Python har Terry Jones også været instruktør og børnebogsforfatter.

I 2016 kom det frem, at Terry Jones led af demens. I oktober samme år modtog han til stående ovationer en pris for sit livsværk til den walisiske udgave af tv- og filmprisen Bafta.

Den ære bliver han højest sandsynligt den eneste Monty Python, der modtager, da han er den eneste af dem, der er født i Wales.

  • FILE PHOTO: Terry Jones, one of the original Monty Python British comedy troupe members
    Terry Jones, der her ses i 2014, inden at Monty Python for sidste gang optrådte sammen, er tirsdag aften død. Han blev 77 år gammel. (Arkivfoto) Foto: Gary Caskey/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt