Annonce
Bolig og livsstil

Mytedræber: Kan du overhovedet slippe for tømmermænd?

Ved du, hvad du skal drikke i løbet af aftenen, hvis du skal undgå tømmermænd dagen efter? Foto: Free/Colourbox

Der findes ikke nogen mirakelkur, men alligevel nogle effektive råd og midler til at undgå tømmermænd, lyder det fra to forskere.

Får jeg flere tømmermænd, hvis jeg blander vin og øl? Og undgår jeg tømmermænd, hvis jeg drikker et stort glas vand, inden jeg går i seng?

Det er spørgsmål som disse, som vi nok har stillet os selv mange gange før de mange julefrokoster i december. Men hvad er overhovedet op og ned, når det kommer til myterne om alkohol og risikoen for tømmermænd?

Det kan Jens Meldgaard Bruun, der er overlæge og professor ved Regionshospitalet Randers, gøre os klogere på.

For selv om at tømmermænd er meget forskellige fra person til person, er det stadig det samme, der sker i kroppen, når du drikker.

Via alkohol får du ætanol ind i kroppen, som hæmmer udskillelsen af et hormon fra hypofysen. Det resulterer i en øget urinudskillelse, som dermed fører til dehydrering - kort sagt tømmermænd.

Og den eneste måde, du kan undgå det på, er, at du ikke drikker særlig meget, fortæller Jens Meldgaard Bruun.

- Overordnet set er det mængden, det handler om. Det er det helt centrale punkt. Så kan det være lige meget, om du drikker snaps eller øl hele aftenen. Det er genstandene, det handler om, siger han.

Dermed slår Jens Meldgaard Bruun også en hårdnakket myte ned - nemlig at det giver flere tømmermænd, hvis du blander mange forskellige typer alkohol.

En myte er også, at du får det dårligere dagen efter, hvis du drikker vin efter øl. Men den holder heller ikke.

- Det er en myte, at du får flere tømmermænd af at drikke øl og vin i en bestemt rækkefølge. Det er den totale mængde af alkohol, det handler om, siger Jens Meldgaard Bruun.

Til gengæld har forskningen tidligere vist, at indtagelsen af mørke typer alkohol godt kan give flere tømmermænd, end hvis du kun drikker lys alkohol.

Det fortæller Karl Anker Jørgensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.

Så indtager du kun rødvin, mørk rom, whisky og cognac en hel aften i stedet for eksempelvis vodka, øl eller hvidvin, så venter tømmermændene med større sandsynlighed dagen efter.

Selv om der ikke findes nogen mirakelkur mod tømmermænd, så har et kinesisk studie ifølge Karl Anker Jørgensen alligevel givet håb.

Det viser, at hvis du drikker sodavand som Sprite og 7 UP hele aftenen, er risikoen for tømmermænd mindre.

Årsagen er, at netop de typer sodavand øger aktiviteten af enzymgruppen ALDH. Netop den enzymgruppe er hurtigere til at fjerne de affaldsstoffer, som vi får ind i kroppen via alkohol.

- Så prøv at drikke mojitos lavet på Sprite hele aftenen, og se, om dine tømmermænd dagen efter er så slemme, som de plejer at være, siger Karl Anker Jørgensen.

Et andet godt råd, som mange nok allerede følger, er at drikke et stort glas vand, inden man går i seng, fortæller Jens Meldgaard Bruun.

- For at hjælpe kroppen kan du drikke en masse vand i løbet af aftenen, eller inden du går i seng. Du kan eventuelt tage en hovedpinepille, inden du går i seng, så du sover længere, end nu normalt ville have gjort, siger han.

Søvn er nemlig en af de bedste løsninger på tømmermænd. Derudover gør du optaget af alkohol i kroppen mindre, hvis du spiser mad samtidig med, at du drikker, fortæller Jens Meldgaard Bruun.

Fakta: De gode råd til at komme af med tømmermænd

- Drik så meget vand, du overhovedet kan, inden du går i seng, og tag gerne en hovedpinepille i samme omgang.

- Når du vågner, bør du også drikke et glas vand og tage en hovedpinepille mere.

- Husk at spise salt i løbet af aftenen før og dagen efter.

- Brug sodavand af mærkerne Sprite og 7 UP til at blande op med i løbe af aftenen og til at drikke dagen efter. Netop de typer sodavand kan nemlig hjælpe på tømmermændene, viser kinesiske studier.

Kilder: Jens Meldgaard Bruun, Karl Anker Jørgensen.

/ritzau fokus/

  • Vin vinglas hvidvin
    Ved du, hvad du skal drikke i løbet af aftenen, hvis du skal undgå tømmermænd dagen efter? Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele